En café latte om dagen kan betyde en vægtforøgelse på 10 kilo på et år

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Den populære »café latte« har en egenskab, man umiddelbart ikke forbinder med de smarte cafer. Særligt ikke hvis man går op i at holde den slanke linie.

En café latte med sødmælk og sukker indeholder 200 kilokalorier og 10-12 gram fedt.

Der er uenighed om, hvorvidt kaffe i sig selv er usundt. Men café latte er under alle omstændigheder meget fedende.

Det siger ernæringsfysiolog Elianne Myrvoll fra klinik for forebyggende medicin ved Ullevål Universitetssygehus i Oslo ifølge den norske avis VG.

Chokolade oveni
Hun har udarbejdet en tabel, der viser, hvor meget fedt og kalorier moderne kaffe indeholder.

Hendes tabel viser, at hvis du drikker en kop café latte oven i din sædvanlige kost hver dag, giver det dig teoretisk en vægtforøgelse på 10 kg på et år. To kopper hver dag kan betyde 20 kilo ekstra på et år.

Vælger du en cappuccino, som indeholder halvt som meget mælk som en café latte, vil vægtforøgelsen blive fem kilo på et år med én kop om dagen. En daglig kop café mocha, der indeholder lige så meget mælk som en café latte samt en god gang chocolade, vil teoretisk give en vægtforøgelse på 13,5 kilo på et år. Det er mælken og sukkeret, som giver kalorieforøgelsen, ikke kaffen.

Ernæringsfysiolog Eliane Myrvoll har selv arbejdet i en kaffebar og er glad for kaffe.

Til at vågne på
»Det er fra Italien, vi har den nye kaffemode. Italienerne sværger til en cappuocino at vågne op på om morgenen. Men mange i Skandinavien synes ikke, at et fingerbøl med kaffe er nok til at få maskineriet i gang.

Mange vil have en stor kop kaffe, og helst café latte. Nogle vælger endda café mocha med chocolade og får på den måde omkring 250 kilokalorier,« siger Eliane Myrvoll.

En kvinde har normalt brug for 2.000 kilokalorier om dagen og en mand omkring 2400 kilokalorier.

Hvis du tæller kalorier, bør du huske at tage kaffen med. Både dén, du drikker om morgenen og om aftenen. Hvis du bestiller en espresso eller en gammeldags kop kaffe, slipper du med mellem 20 og 40 kilokalorier, selv om du kommer en teske sukker eller to i. mrn@bt.dk