BOGMESSE 2007: En fremragende bog, der beskriver en lille piges oplevelser som kurér for sin fars modstandsgruppe under 2. Verdenskrig, har set dagens lys. En utrolig gribende og rørende personlig fortælling, men også ufattelig barsk og hård.
- Hvornår kommer min far tilbage, skreg Dorthe Røssel grædende som lille pige, da Gestapos folk brutalt anholdte hendes far Sankt Hans aften 1944.- Hvis din far ikke er tilbage inden for en time, har jeg stilt ham op ad en mur og skudt ham, svarede den danske Gestapo-mand Ib Birkedal iskoldt, mens han kiggede den grædende lille pige stift i øjnene.
Episoder som denne ligger stadig den nu 73-åroge Dorthe Røssel utrolig nært, og da hun fortæller om det, knækker hendes ellers glade og faste stemme over, og tårene presser sig frem. Hun har haft en hård og meget anderledes barndom i det besatte Danmark under krigen.
Blev pisket og tortureret
Efter anholdelsen Sankt Hans aften blev Dorthe et par dage senere hentet af Gestapo og taget med ind til hendes far, der sad i fængsel. Her blev de begge truet med at blive skudt, mens den anden så på. Men ingen af dem sladrede. Heller ikke selvom faderen var blevet tævet til ukendelighed.
- Jeg husker tydeligt, da de bragte ham ind i det rum, hvor jeg var. De var to til at bære ham. Den ene var en fra fars egen gruppe. Han var altså stikker. De havde pisket og turtureret min far. Slået ham med en metalkæde beklædt med gummi. Han kunne ikke gå, da hans ben var smadret. Alligevel smilte han til mig, og jeg vidste, at han intet havde fortalt, siger Dorthe Røssel mens hun smiler og prøver at presse den klump, hun har i halsen, tilbage i maven.
- Det er en fantastik lille bog. Det der blandt andet er så godt ved den er, at hun ikke prøver at gætte sig frem til hvad der kunne være sket, som man eller ser utrolig tit i erindringsbøger, siger litteraturredaktør på Berlingske Tidende Jens Andersen om bogen, han tidligere på året anmeldte.
Skjulte våben i dukkevogn
Om morgenen den 9. april 1940 sad Dorthe og hendes far og spise morgenmad, da de kunne høre tyskernes lavtgående fly indtage Københavns luftrum.
- Jeg kan huske, at vi sad og spiste havregrød med sukker på. Jeg blev utrolig bange bange, men min far tog fat om mig og sagde, at vi skulle kæmpe til alle tyskere var ude af landet igen.
Og det var, hvad de gjorde. Faderen startede en modstandsgruppe, hvor han brugte Dorthe som kurér. Med sin lille dukkevogn, gik hun fra hus til hus, og afleverede dokumenter og våben gemt i et hemmeligt rum under dukkerne.
Forholdet til moderen var ikke så godt som til faderen. Det er deres stærke forhold, der er temaet i bogen, der hedder 'Jeg brød et løfte'. Løftet, hun brød, var til hendes far om aldrig at tale om de ting, de lavede under krigen.