Selvtægt eller nødværge? I går skabte dokumentaren ’Må man slå en tyv?’ med garanti diskussioner i de danske stuer, men DR fortalte ikke, at hovedcasen, butiksejeren Mikael Søgaard, tidligere er dømt for vold. En fejl, erkender dokumentarchef

DR undlod i aftes i tv-dokumentaren ’Må man slå en tyv?’ at bringe væsentlige oplysninger om butiksejer Mikael Søgaard, der i byretten fik en dom på otte måneders fængsel for at have forfulgt og slået to tyve med et baseballbat. Det kan BT i dag fortælle.

Mikael Søgaard var hovedcase i programmet, som skulle sætte spot på det juridiske spændingsfelt mellem, hvornår der, når man forsvarer sig mod tyve, er tale om nødværge og om selvtægt.

I en rekonstruktion – baseret på butiksejerens forklaring – fortalte han ivrigt, hvordan han sidste år havde overrasket et par indbrudstyve og siden fulgt efter dem med et baseballbat gennem Aunings mørke gader for til slut at ende i direkte konfrontation.

Men udlægningen af, hvad der skete i de dramatiske minutter, var der to udgaver af. Mikael Søgaard huskede ét. Tyvene – et kærestepar – noget andet.

I byretten blev Mikael Søgaard dømt til otte måneders ubetinget fængsel for grov vold. En dom, som han ikke selv kunne forstå.

»Dommen er alt for voldsom. Det forstår jeg ingenting af,« siger Mikael Søgaard til BT.

Men det, som DR ikke nævner i dokumentaren, er, at Mikael Søgaard tidligere har siddet i fængsel for vold.

»Jeg har en voldsdom, men den ligger seks år tilbage. Jeg sad i fængsel i 30 dage. Det var for et slagsmål på et kræmmermarked. Vi var to inde i et øltelt, der kom op at slås,« siger Mikael Søgaard, der – i modsætning til sin forsvarsadvokat Michael Juul Eriksen ikke selv tillægger sin strafferetlige fortid en betydning.

Michael Juul Eriksen ønsker ikke at kommentere Mikael Søgaards fortid. Men at netop fortiden spillede en væsentlig rolle, er ingen hemmelighed, vurderer stjerneadvokaten.

»Dommeren lagde vægt på Mikael Søgaards fortid og de skader, som kvinden, som var med til at begå indbruddet, fik. Det er de ting, der presser dommen op,« siger Michael Juul Eriksen.

Gør straffen hårdere

At Mikael Søgaard tidligere er dømt for vold og har siddet i fængsel var en oplysning, tv-seerne altså ikke fik, når de skulle fælde deres dom hjemme i sofaerne i aftes. Dokumentarchef hos DR Steen Jensen erkender, at DR burde have haft den information med.

»Dommeren lægger vægt på voldsomheden af det angreb, som han udsætter tyvene for. Men det, at han tidligere er straffet, er en af de ting, der gør, at dommen ikke delvist kan blive betinget. På den baggrund burde vi have nævnt i programmet, at han tidligere var straffet. Det er en fejl fra vores side,« siger Steen Jensen.

Ifølge Steen Jensen forsøger DR i programmet at holde sagen rent på den gerning, som Mikael Søgaard begår i det konkrete tilfælde. Altså om Mikael Søgaard begår lovlig nødværge og ulovlig selvtægt.

»Vi undlader den information (at han er tidligere straffet, red.) for at holde fokus på den her konkrete sag, og hvordan dommerne bedømmer den her sag,« siger Steen Jensen.

Tror du ikke, at seerne – hvis de vidste, at Mikael Søgaard tidligere er dømt for vold – ville se hans historie – og dermed jeres program – i et noget andet lys?

»Nej, det tror jeg ikke. Mikael Søgaard er beskrevet helt neutralt i programmet.«

Men det er vel også en helt, relevant kendsgerning at nævne, at han tidligere er straffet for vold, når hans sag i retten netop handler om det?

»Jeg synes ikke nødvendigvis, at det er relevant her, at han tidligere har fået en voldsdom. Det her er en helt anden sag, hvor han forsvarer sin ejendom.

Men jeg synes, at det er en fejl, at vi ikke nævner den tidligere straf, alene af den grund, at det var en af årsagerne til, at dele af straffen ikke kunne gøres betinget. Det burde vi have nævnt, men det ændrer ikke på programmets præmisser,« siger Steen Jensen.

Debatten om grænsen mellem selvtægt eller nødværge er blusset op igen, efter at DR bl.a. i 21 Søndag og i aftes i ‘Må man slå en tyv?’ har sat fokus på problematikken. Ud over Mikael Søgaard medvirkede bl.a også politikerne Joachim B. Olsen (LA) og Jens Rohde (R) med eksempler.

I Danmark må man gerne bruge den fornødne fysiske magt for eksempelvis at tilbageholde en tyv med henblik på at overdrage tyven til politiet. Og hvis man selv eller andre er i overhængende fare, må man gerne ty til modværge. Men det skal, ifølge eksperter, være ’nødvendigt og forsvarligt’. Man kan sige det sådan, at man som borger har ret til at beskytte sig selv, men man har ikke lov til at straffe andre.

»Man må godt slå, hvis angrebet på dig er overhængende. Men det skal bagefter kunne godtgøres, at der var overhængende angreb, og ikke bare var en tyv, men et angreb på din person,« siger lektor i strafferet ved Københavns Universitet Trine Baumbach til BT.

Ifølge Mikael Søgaard havde tyvene, der brød ind i hans butik, været truende og slået ham med battet først. Men da tyvene flygtede, og Mikael Søgaard stak efter dem, ophørte den overhængende fare, mente dommerne i byretten.

Dommen på otte måneders fængsel er anket til landsretten.