Michael Laudrup satser formue på ejendomme

Michael Laudrup satser formue på ejendomme - 1

Michael Laudrup går med i ejendoms-investering for et tre-cifret millionbeløb. Eksperter advarer mod et blodigt boligmarked. (Foto: AFP) Se stort billede

Han har tjent millioner som fodboldspiller. Han er i gang med at tjene millioner som træner. Og nu vil han også tjene millioner som ejendoms-investor.

Michael Laudrup har nemlig set sig varm på det danske boligmarked. Og sammen med en række af Danmarks førende ejendoms-investorer og rigmænd har han dannet investorgruppen TG Partners, som har sat et tre cifret millionbeløb af til at købe Københavner-ejendomme.

Men at investere i et presset dansk boligmarked er bestemt ikke en dans på roser. Derfor løfter en række eksperter skeptisk øjenbrynene over fodboldkongens beslutning.

- Den krise vi ser lige nu på boligmarkedet er ikke ovre. Langt fra oven i købet. Det kommer til at blive endnu mere blodigt, end det vi hidtil har set. Så jeg håber virkelig, at Michael Laudrup har tænkt sig om, inden han kaster sine hårdt tjente penge efter det her, siger Asger Aamund, som indtil flere gange har bevist sit værd som succesfuld investor og forretningsmand.

Læs mere nedenfor

Et farligt projekt
Om Michael Laudrup har tænkt sig om, er svært at svare på. Men én ting er sikkert. Eks-fodboldspilleren har i hvert fald tænkt over, hvem han laver forretninger sammen med.

Hovedmanden bag investorgruppen er Lars Thylander, som bl.a. står bag det succesfulde ejendomsselskab 'Victoria Properties', der ejer ejendomme for to milliarder kroner i Tyskland. Én af Michael Laudrups gamle kendinge.

Tilbage i 1999 stod de to nemlig skulder ved skulder i et gyldent investeringsprojekt, der indbragte dem fire millioner kroner i fortjeneste. Og også dengang var det en Københavner-ejendom de to herrer smed deres penge i.

Men om de to, nu små ti år efter, kan gentage successen, har skeptikerne svært ved at se.

- Boligmarkedet er lige nu en gang russisk roulette, som ingen ved, hvor de har. Mange tror måske, at bunden er nået. Og det giver fornyet energi og mod på at bevæge sig ud på markedet. Men jeg tror ikke, vi kan se bunden endnu, og derfor bliver det meget farligt for dem, der vover sig der ud, siger Asger Aamund.

Rasmus Gudum-Sessingø som er Seniorøkonom i Handelsbanken tror heller ikke, at vi har nået bunden. Han er dog en anelse mere optimistisk på vegne af Laudrup og co.

- Som det ser ud nu, så er der jo ingen tvivl om, at boligmarkedet er voldsomt presset. Og jeg tror ikke, at priserne er helt i bund, siger han. Dog mener Rasmus Gudum-Sessingø, at det på den lange bane sagtens kan være et fordelagtigt tidspunkt at smide penge i boligmarkedet.

Kan blive guld værd
- Lige nu er udbuddet rekordhøjt, og det betyder jo en hel del for en stor investorgruppe, som går efter helt specifikke ejendomme og beliggenheder. De kan sandsynligvis få noget nu, som de ikke vil kunne få, hvis de venter, til priserne er helt i bund. Og selv om det så koster lidt mere nu, så vil det muligvis ende med at blive en god investering, siger han.

Hvor meget Michael Laudrup selv skal hive op ad lommen til projektet, vil TG Partners ikke ud med. Det eneste rigmændene vil løfte sløret for er, at det er et »nydeligt trecifret millionbeløb«, de smider efter de fashionable hovedstadsejendomme. Så helt billigt bliver det ikke for fodboldkongen.

 

Lige nu på B.T. PLUS

Elektronik

Lær at mestre dit kamera

15/01 19 kr
Elektronik

Find en stærk bærbar til film og spil

07/02 15 kr
Mad og vin

Druen med de mange ansigter

11/02 5 kr
Mad

Danske dagligvarer er Europas dyreste

06/02
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: