Et ukendt antal terrorister holder søndag stadig et antal gidsler fanget i Kenyas hovedstad, Nairobi. Gidslerne bliver holdt indespærret i et shoppingcenter, som gerningsmændene angreb lørdag.

Centret er omringet af soldater, som søndag formiddag indledte en befrielsesaktion. I løbet af søndagen har der sporadisk kunne høres skud fra centret og det kan betyde, at dødstallet vokser.

Senest fortæller det franske nyhedsbureau AFP, at israelske styrker er ankommet til shoppingcentret. Det fortæller en unavngiven kilde til dem.

Den israelske talsmand fra deres udenrigsministerium Paul Hirschson vil hverken be- eller afkræfte hvorvidt Israel deltager.

- Vi kommenterer aldrig på sikkerhedssamarbejde af nogen art, siger Paul Hirschson til AFP.

Terroristerne menes at være fra gruppen al-Shabaab, som angiveligt har tætte bånd til den islamiske terrororganisation al-Qaeda.

I øjeblikket menes mindst 59 personer at have mistet livet, mens 175 personer angiveligt er blevet sårede, fortæller den kenyanske TV-station KTN.

Terroristerne menes at være fra gruppen al-Shabaab, som angiveligt har tætte bånd til den islamiske terrororganisation al-Qaeda.

Se billederne: Skuddrama i indkøbscenter

Det hersker en del tvivl om, hvor voldsomme skudvekslingerne er mellem soldaterne og gidslerne, men TV-stationen NTV oplyser, at 28 personer er blevet indlagt på hospitalet og otte af dem skal opereres.

Den kenyanske regering oplyser ifølge CNN, at terroristerne stadig har 30 gidsler i deres varetægt, men tallet er ikke blevet officielt blevet bekræftet.

Siden 2011 har kenyanske tropper været i Somalia i en fælles-afrikansk operation med et FN-mandat, hvor de har bekæmpet for at holde al-Shabaab væk.

Artiklen opdateres...