Malmøs alarmcentral kimet ned efter skælv

Malmøs alarmcentral kimet ned efter skælv - 1

Befolkningen i Malmø kimede byens alarmcentral ned efter jordskælvet. (Foto: Anders Debel Hansen) Se stort billede

Kraftigt jordskælv med epicenter nær Ystad kunne mærkes helt i Halland og Blekinge, men foreløbig er ingen svenskere kommet noget til.

Alarmcentralen i Malmø blev her til morgen kimet ned af bekymrede svenskere, efter at Skåne var blevet rystet af et kortvarigt, kraftigt jordskælv, som også kunne mærkes på den anden side af Øresund i København og Nordsjælland.

Også i Ystad, Lund, Simrishamn og helt i Halland og Blekinge mærkede folk rystelserne, men foreløbig har SOS Alarm i Skåne ikke modtaget rapporter om skadede eller materielle ødelæggelser.

Skælvet, som blev målt til 4,8 på richterskalaen, havde sit epicenter omkring 60 kilometer øst for Malmø og ni kilometer nordøst for Ystad, oplyser Reynir Bödvarsson fra Seismologiska Institutet i Uppsala.

- For svenske forhold er det et meget stort skælv, siger eksperten, som vurderer, at der vil komme flere efterskælv, men at rystelserne ikke er til fare for mennesker.

- Men det kan forårsage sprækker på husfacader og påvirke konstruktioner.

/ritzau/TT

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: