Magasin og Illum kan komme tilbage på danske hænder

Magasin og Illum kan komme tilbage på danske hænder - 1

Magasin og Illum kan komme i spil på grund af Islands økonomisk krise. (Foto: Bjarne Lüthcke) Se stort billede

Underskud er vendt til overskud i Magasin og Illum efter gigantinvesteringer, så tidspunktet er godt for mulig køber, fastslår næstformand for stormagasinerne. Og den islandske finanskrise kan føre til et salg.

Skulle den økonomiske nedsmeltning i Island føre til et salg af Magasin og Illum, er det et supergodt tidspunkt for en eventuel køber.

Det fastslår islændingen Birgir Bieltvedt, som er medejer og næstformand i Magasin og Illum.

Meldingen kommer efter, at den islandske ejer Baugur onsdag afviste at sælge de to stormagasiner. Også Birgir Bieltvedt selv afviste for små to uger siden, at kollapset - dengang for det islandske kapitalfond Stodir, der delvis ejede Baugur - ville få betydning for Magasin og Illum.

Men efter at den tredje af de største banker på Island, Kaupthing Bank torsdag er blevet offentlig overtaget, er Birgir Bieltvedt knap så stålfast i afvisningen af, at et salg af stormagasinerne kan komme på tale. Samtidig understreger han, at driftsselskaberne kører godt med sund økonomi. Og det er det vigtigste, fastslår Birgir Bieltvedt.

- Jeg tror ikke, at uroen i Island eller i Danmark får nogen betydning for selskaberne. Men tingene i Island ændrer sig hvert minut, så det er svært at sige, hvad der sker i morgen eller i overmorgen.

De tre største banker er gået ned, og det har selvfølgelig en betydning for islændingene. Men om det har så stor betydning, at bliver nye ejere af Magasin og Illum. Det kan jeg ikke sige noget om endnu. Det må tiden vise, siger Birgir Bieltvedt til Ritzau.

/ritzau/

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: