Magasin kan gå konkurs

Magasin kan gå konkurs - 1

- Det som er humlen, er, at hvis Baugur går ned, hvem skal så redde Magasin, der jo har givet store underskud i masser af år? spørger Jesper Ragvid, professor på Handelshøjskolen. (Foto: Brian Bergmann) Se stort billede

Professor mener, at varehuset er i farezonen. Konkursgribbene er begyndt af flyve over Illum og Magasin du Nord, der er ejet af et gældstynget islandsk selskab. Stormagasinerne Magasin du Nord og Illum kan være de næste islandske selskaber som går konkurs.

Endnu er der ikke skrevet ophørsudsalg på de hundedyre julegaver, men konkursgribbene cirkler over den islandske ejer Baugur, der også stod bag den krakkede gratisavis Nyhedsavisen.

Baugur er således tynget af en gæld på op mod 20 milliarder kroner.

En professor i finansiering på Handelshøjskolen i København mener således, at Magasin kan være næste store islandske virksomhed i Danmark, der går ned.

- Magasins islandske ejere er ret pressede. Det som er humlen, er, at hvis Baugur går ned, hvem skal så redde Magasin, der jo har givet store underskud i masser af år? Der var jo ingen, som ville redde Sterling, og ingen som ville redde Merlin, der var i samme situation, siger Jesper Ragvid.

Firmaer, som leverer varer til Magasin, kan ikke længere være sikre på deres betaling - kreditforsikringsselskabet Euler Hermes har således lukket for at forsikre leveringer til Magasin.

Rammer julehandelen
Den danske direktør for Euler Hermes vil ikke udtale sig om Magasin generelt, men siger:

- Men den økonomiske nedtur vil i den grad ramme julehandelen. Danskerne holder igen. Og det vil man se i butikker som Magasin, der har meget af sit salg i december. Antallet af konkurser i butikker vil ryge kraftigt i vejret, siger Peter Hecht-Hansen fra Euler Hermes.

Foreløbig har den engelske milliardær Sir Philip Green tilbudt at købe Baugurs engelske stormagasiner for en slik - det vil give Baugur et pusterum.

Magasins økonomidirektør afviser, at de kan falde som en dominobrik i den islandske finanskrise.

- Vi er godt nok ejet af Baugur. Men al vores gæld er i danske banker, og går Baugur ned, så får vi bare andre ejere. Jeg vil godt love, at folk stadig kan bytte julegaver i januar. Det er også rigtigt, at Euler Hermes ikke vil forsikre varer til os og flere andre kæder. Men det vil andre altså gerne, siger Carsten Fensholdt.

Professoren på Handelshøjskolen giver dog ikke meget for økonomidirektørens forklaringer.

- Altså det skal han jo sige, siger Jesper Ragvid.

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Elektronik

Lær at mestre dit kamera

15/01 19 kr
Elektronik

Find en stærk bærbar til film og spil

07/02 15 kr
Mad og vin

Druen med de mange ansigter

11/02 5 kr
Mad

Danske dagligvarer er Europas dyreste

06/02
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: