Kommentar: Selvom det skulle lykkes USAs næste præsident at hylle sig i et klædeligt slør, vil det ikke kunne dække elefanten i glasbutikken.

På valgnatten, da det stod klart, at Donald Trump ville blive USAs næste præsident, gav han en sjældent beskeden sejrstale, hvor han hverken hoverede eller foretog hovedløse udfald mod sine modstandere.

I stedet talte Trump Hillary Clinton op og lovede, at han ville forsøge at samle nationen igen.

Det fik mange til at håbe, at Trump ville forvandle sig efter valgsejren og bruge færre kræfter på de mange slagsmål, han elsker at rode sig ud i.

Om få timer bliver Trump taget i ed i verdens mest magtfulde politiske embede. Og selvom jeg ikke kender Trumps indsættelsestale, vil jeg blive meget overrasket, hvis den ikke anslår de samme strenge, som talen fra valgnatten.

Trump

US-DONALD-TRUMP-HOLDS-MEETINGS-AT-TRUMP-TOWER

Indsættelsestaler er netop der, hvor man optræder som en statsmand og landsfader med overskud. John F. Kennedy gjorde det ved at minde sine medborgere om deres samfundssind, og Franklin D. Roosevelt mindede det depres­sionsramte USA om, at det eneste, de skulle frygte, var frygten selv.

Når Trump har talt – forhåbentlig uden at prale af noget, han har bedrevet, eller uden at kalde sine modstandere for øgenavne – vil man sikkert igen tale om, at Trump kan ændre sin personlighed og pludselig fremstå som sin tids Perikles.

Men det kan han ikke.

Man skal blot læse Trumps seneste 100 tweets eller gense hans seneste pressekonference, der er så absurd, at man undervejs føler sig hensat til et gruppemøde i Alternativet.

CHINA-TAIWAN/USA

Det var et pressemøde, hvor Trump rettelig var presset af udokumenterede rygter om urinsex med russiske prostituerede, og at han var Putins marionetdukke, fordi sidstnævnte havde så meget smuds og så mange ulovligheder på Trump, at han kan styre ham. Ethvert pressemøde, der indledes med sådanne beskyldningermå siges at være usædvanligt, men det gav et indblik i, hvordan Trump reagerer, når han er presset.

Da jeg så pressemødet, sad jeg og tænkte på, hvordan Obama ville have håndteret det.

Foranlediget af Trumps stupide konspirationsteori om, at Obama slet ikke var født i USA, måtte han ofte også håndtere skøre beskyldninger. Men der er en verden til forskel på deres måde at håndtere dem på.

USA-CYBER/RUSSIA-TRUMP

USA-TRUMP/

Obama havde overskud, når han var presset – indimellem var han ligefrem vittig – men det har Trump ikke. Når Trump bliver presset, er hans instinktive reaktion at slå igen med alt, hvad han har. Og det er meget voldsomt at være vidne til, når man ved, at han meget snart er verdens mest magtfulde person.

At lede et folk og fremstå som en landsfader kræver, at man altid er i stand til at sætte situationen og sit land i centrum fremfor sig selv.

Jo mere magt man har, des mere ydmygt skal man kommunikere. Et nys fra en elefant er trods alt voldsommere end et spark fra en mus.

I morgen vil Trump fremstå overbærende og præsidentiel – desværre er det mit bedste bud, at den hæmningsløse gadedreng hurtigt vender tilbage.

Donald Trump kan kun finde ud af at være Donald Trump.

SMS

Hitter på Facebook