Hun er 29 år, smuk på den klassiske måde, bor i Nordsjælland og har tre børn. Og så er hun prostitueret. En af dem, man aldrig ville mistænke for at sælge sin krop.
Hun indrykkede en annonce og købte et taletidskort, og efter et par måneder blev hun ansat på et bordel. »Jeg var en stor klovn til at begynde med. Jeg var kikset i min udstråling og var ikke vant til at gå med make-up og høje hæle. Men det var næsten sværere at starte på et bordel, fordi det er meget mere koldt og går meget hurtigere.
På en escort sidder du jo og taler med kunden i en halv time og får en tår at drikke. På et bordel er det typisk sådan nogle cocktails på 15 minutter, hvor det hele skal ske.«
Efterhånden har Marianne vænnet sig til at have sex med fremmede mænd og har det ikke dårligt over at skulle på arbejde. Det er dog heller ikke noget, hun glæder sig til, selv om det enkelte gange kan være rart, fordi kunderne er søde.
»Mænd er så blåøjede. De tror, at vi nyder det. I starten var det kun skuespil, og jeg kunne slet ikke slappe af. Jeg har en enkelt gang prøvet at stå og kramme en mand, hvor han ville kunne se, at jeg var ved at brække mig, hvis han havde set mit ansigt.
Den følelse kommer slet ikke mere. I dag kan jeg falde i søvn, mens jeg har en kunde. Der er jo mange kunder, der er søde og giver én massage i en hel time og betaler for det. Det kunne jeg bestemt ikke nyde det første halve år.«
De faste kunder er typisk forretningsmænd mellem 40 og 50 år. De udvælger sig en pige og kommer hos hende en gang om ugen eller hver 14. dag.
»De faste kunder er mænd, der er enlige, eller det er travle forretningsmænd, der arbejder til sent om aftenen. De har ét mål her i livet og knokler for det, og derfor kan de ikke rigtig få det til at fungere derhjemme.
Så tager de lige en times pause fra kontoret, og det er nemmere end at køre hjem midt i ulvetimen kl. 19. Så kan de fortsætte deres arbejde med fornyet energi. Mange kommer i frokostpausen, så om dagen er der mest travlt mellem kl. 11 og 14 og så selvfølgelig før og efter arbejde.«
På bordellet har de sat et kamera op, så pigerne altid kan se kunden, inden han ser dem. Det har reddet Marianne fra en del pinlige oplevelser.
»Det er sket 10-15 gange, at det var én, jeg kendte. Blandt andet en far til en af mine børns legekammerater, og det har bare fået mig til at indse, at det er noget alle gør. Alle mænd har prøvet det. Det er et behov, de har, ligesom hvis de skal på toilettet. Så kører de lige forbi, og så har de glemt det, lige så snart de går ud af døren.«
Den sjoveste oplevelse Marianne har haft, var dengang hun fik besøg fra den laveste socialgruppe. Det var en posemand, som heldigvis skyndte sig at foreslå et bad. Og da først han havde været i bad, og poserne blev stillet i et andet rum, var han hverken mere eller mindre tiltrækkende end andre mænd.
Marianne har aldrig fortrudt, at hun blev prostitueret. Hun gør det, fordi hun vil tilbage til sit gamle liv. Hun arbejder på at få sit firma op at stå igen, og kommer ikke tilbage til bordellet, når først hun stopper om fire måneder.
Også selv om det bliver svært at tjene lige så meget, som hun gør nu, hvor hun får ca. 10.000 kr. hver gang, hun tager en dag på klinikken. Det gør hun to dage om ugen, hvor hun hver gang har besøg af 10-12 mænd.
»Der er en grænse for, hvor højt man kan sætte prisen. Med en moderat pris tjener man mere, fordi der kommer flere kunder. Det koster typisk 700-800 kr. for en cocktail, det vil sige for flere forskellige ting på 15 min. Man bliver jo ikke mindre luder af at tage 5.000 kr., hvor andre tager 200 kr. Man er stadigvæk en luder i mine øjne.«
En luder er en luder, men ingen kender til Mariannes dobbeltliv ud over hendes eksmand, som hun blev skilt fra lige inden ulykken. Dobbeltlivet og løgnene er langt det værste ved jobbet. De seksuelle udfoldelser kan ikke længere røre Marianne, men det er psykisk belastende at leve i et spind af løgne.
Værst ville det være, hvis hendes datter fandt ud af det. Hun kender fordommene og vil ikke have, at det er det billede venner og familie skal have af hende. Kærester er der heller ikke plads til i Mariannes liv, så længe hun arbejder som prostitueret.
»Man kan godt få et lidt forkert syn på mænd. Jeg har ikke haft kærester, mens jeg har lavet det her. Det kan jeg ikke. Jeg ville ikke kunne lægge følelser i og give mig fuldt ud. Jeg skal have en pause på tre måneder, inden jeg finder en mand privat.«
Alligevel mener hun, at prostitution er den bedste løsning for mange, og ser Mette Frederiksens (S) forslag om at gøre prostitution ulovligt som et føleleseladet og spontant udfald, uden at hun ved, hvad hun snakker om.
»Størstedelen af det her miljø er velfungerende kvinder, der lever et helt almindelig borgerligt liv ved siden af, ligesom Mette Frederiksen, men laver det her i hemmelighed. Ligesom man kan se Bendt Bendtsens søn på forsiderne, kunne det lige så vel være, at vi kunne se Anders Foghs datter, fordi hun var blevet stukket ned af en rocker, der krævede beskyttelsespenge.«
Politikerne skulle hellere gå op i at give prostituerede nogle tålelige forhold og en ordentlig lovgivning, så de kan arbejde i fred for socialdemokrater og rockere.
