KØB PLUS!

Losseplads brændte på Amager

Søndag brød en bunke skrald på en losseplads på Amager i brand. Røgen kunne ses flere kilometer væk.

En sort, tyk røg, der kunne ses flere kilometer væk, steg søndag til vejs på Amager. Tilsyneladende har ingen dog følt sig generet af den kraftige røg.

- Det var en stor bunke med affald, sofaer og tagpap, der brændte. Det sker jævnligt, siger vagtchef på Station Amager, Poul Lundtang, til bt.dk.

Han oplyser, at når der ligger meget forskelligt affald, kan det ske, at der udbryder brand.

Tidligere søndag aften oplyste vagtchefen, at brandvæsenet var i gang med efterslukningsarbejdet. Brandvæsenet har været nødt til at bruge en gravemaskine til at sprede den brændende bunke affald ud i flere små bunker for bedre at få styr på flammerne.

Politiets folk på stedet ville søndag aften tage en snak med lossepladsens brandinspektør i håb om at kunne finde en brandårsag.

- Men det er lige nu umuligt at sige, hvad der har forårsaget branden, siger Poul Lundtang.

Slukningsarbejdet er slut og Poul Lundtang kalder dagens begivenhed på lossepladsen for 'ganske udramatisk.' Dermed slutter sagen i døgnrapporten.