En ophedet debat på Facebook mellem udenrigsminister Anders Samuelsen og socialdemokraten Astrid Krag om ældreminister Thyra Frank fik i denne uge danser og restauratør Silas Holst til tasterne. Han er træt af den skingre debattone.

Du mener, at mange politikere optræder uprofessionelt, hvordan det?

Jeg synes, de bør have i tankerne, hvilke fora det er, de debatterer i. Jeg synes ikke, Facebook og Instagram er stedet, hvor man skal debattere, når man er offentligt ansat politiker.

Hvorfor ikke?

Det er ligesom med kongehuset. Det fungerer, fordi de er lidt urørlige. Når politikere debatterer på den måde, og alle kan kommentere og ’like’, bliver det for ungt, for smart og for useriøst. I bund og grund sviner folk jo hinanden til. Uenigheder må de tage i kantinen over en æggemad. De kan også tage debatten i tv eller i Folketingssalen - under ordentlige former. Jeg tror ikke, det er sundt at sende alt i plenum. Man når aldrig til enighed, hvis alt skal i plenum, og jeg synes, det er der, vi er på vej hen. Alt skal debatteres. Alt skal vises frem. Alle skal kunne give deres mening til kende. Og det kan måske også være fint, men vi har gjort det, vi skal gøre, ved at vælge politikere. Vi behøver ikke at blive involveret i alt, når det bliver privat og ikke angår deres arbejde og ’pligter’.

Men kan fordelen omvendt ikke være, at de er i tæt kontakt med vælgerne, og vælgerne kan få deres holdninger direkte?

Det betyder jo, at man som vælger er i en nonstop valgkamp. Det er blevet én lang valgkamp på de sociale medier, og fokus er sjældent på, hvad politikerne rent faktisk gør. Fokus er ofte på, hvad den anden part ikke gør. Det bliver jeg træt af. Når de bruger grimme ord på de sociale medier, så tænker jeg, at det kunne lige så godt være en 15-årig fra Køge, der har skrevet det. Ikke fordi jeg ikke har respekt for 15-årige i Køge, men politikere har bare en anden opgave.

Hvad er så passende for politikere?

Det er at passe deres arbejde. Og al den tid, de bruger på Instagram og Facebook, kunne de måske bruge på arbejde i stedet for. Jeg har også et issue med, at politikere vælger at lave programmer som ’til middag hos’ og andre tv-programmer. Der burde de passe deres arbejde.

Men er det ikke netop deres arbejde at debattere og være i kontakt med danskerne?
Det kan de også være. Men jeg behøver ikke at vide, hvilken farve tandpasta de bruger, eller om de er dårlige til at støvsuge. Det bliver for folkeligt til, hvad jeg mener politikere skal være.

Nogle rådgivere vil sikkert mene, det er gavnligt, hvis politikerne er folkelige?

Jeg har ikke noget imod, at man viser private sider af sig selv, men der er en grænse for, hvor privat man skal blive. Der er grænser for, hvor dus man skal blive med alle som politiker. Der er sikkert også nogle, der synes, at det er super-hyggeligt at vide, hvilken farve tandbørste Pia Kjærsgaard har. Jeg er bare ikke en af dem.

Hvorfor kan du kræve, at de skal være forbilleder?

De er ansat til at debattere og til at ændre verden. Jeg synes, de er de største forbilleder, vi skal have, og desværre bruger mange af dem for meget tid på at svine hinanden til. Det handler altid om noget negativt. Tonen bliver bare hårdere og hårdere, og det er som om, det er tilladt, fordi det bare er online. Bare da jeg lagde et opslag op med min kritik af debattonen, fik jeg straks deciderede hademail på min private mailboks, hvor folk skrev ’stik din mening op i røven, din skide bøsse’. Samtidig råber verden op om, at vores børn mobber hinanden. No wonder. For voksne synes åbenbart også, det er legalt.