Torsdag mødes lønkommission for første gang. Kommission skal frem til 2010 kigge på lønnen i den offentlige sektor.

Nu tager lønkommissionen fat på arbejdet, der frem til 2010 skal kortlægge lønnen i den offentlige sektor. Kommission blev nedsat i efteråret efter en del turbulens i kølvandet på forårets strejker blandt sygeplejersker, pædagoger samt social- og sundhedsassistenter.

Fagbevægelsen sagde i første omgang nej tak til at deltage men efter en del debat med finansminister Lars Løkke Rasmussen (V), valgte ministeren i oktober at nedsætte en kommission. Den mødes første gang i morgen, men formanden Michael Christiansen, tidligere departementschef, chef for Det Kongelige Teater og nyudnævnt bestyrelsesformand for DR, vil endnu ikke pege på, hvordan forløbet skal være.

- Jeg vil helst først kommentere det, når vi har holdt det første møde torsdag, siger Michael Kristiansen til Ritzau.



/ritzau/