To skud rystede verden for 30 år siden, hvor den svenske statsminister Olof Palme blev skudt på åben gade. Hans kone Lisbet overlevede attentatet på mirakuløs vis.
På den iskolde asfalt på Sveavägen i Stockholms indre by lå en blødende mand. I flere minutter havde den unge 17-årige sygeplejerskeelev Anna Hage forsøgt at genoplive manden med hjerte- og lungemassage. Et par gange havde hun mærket puls. Så forsvandt den igen. Hun kunne ikke gøre mere for manden, som hun ikke anede, hvem var.
Så var det, at den chokerede kvinde ved hendes side sagde ordene. ’Det er min Olof. Han er blevet skudt.’ Klokken var 23.21. Det var fredag 28. februar 1986.
»Jeg vender mig om og hører noget, der lyder som et smæld. Jeg ser, hvad der er sket, jeg snubler og bliver samtidig selv ramt. Så ser jeg Olof synke sammen og beslutter mig for at søge hjælp. Pludselig får jeg øje på nogen, som stirrer på mig...« fortæller Lisbet Palme
LOG IND PÅ BT PLUS og læs meget mere om den aften i 1986, hvor parret - Sven Olof Joachim Palme og Lisbet Palme - skulle på en spontan biograftur i Stockholm. Lisbet Palme fortæller om hendes oplevelse af den forfærdelig situation, og udpeger desuden hvem morderen bag Palme-mordet var - det har hun altid vidst...
Det får du:
- Artikel om Palme-mordet: VIDNET
-
Oversigt og billedserie:
- Vidnet
- Drabet
- Døden
- Den udpegede
- Begravelsen
Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.
To skud rystede verden for 30 år siden, hvor den svenske statsminister Olof Palme blev skudt på åben gade. Hans kone Lisbet overlevede attentatet på mirakuløs vis.
Det er min Olof. Han er blevet skudt.
På den iskolde asfalt på Sveavägen i Stockholms indre by lå en blødende mand. I flere minutter havde den unge 17-årige sygeplejerskeelev Anna Hage forsøgt at genoplive manden med hjerte- og lungemassage. Et par gange havde hun mærket puls. Så forsvandt den igen. Hun kunne ikke gøre mere for manden, som hun ikke anede, hvem var.
Så var det, at den chokerede kvinde ved hendes side sagde ordene. ’Det er min Olof. Han er blevet skudt.’ Klokken var 23.21. Det var fredag 28. februar 1986.
Knap en halv time efter blev han erklæret for død.
Den aften blev der løsnet to skud, som ændrede verden. Den aften for 30 år siden blev den svenske statsminister koldblodigt myrdet på åben gade i Stockholm, og såret, som mordet efterlod, er aldrig blevet helet. Hverken i den svenske folkesjæl eller i kvinden, der så det ske. Lisbet Palme.
»Jeg tænker på ham hver dag. Sorg er noget, som påvirker et menneske meget stærkt. Den er nærværende på en anden måde i dag end dengang. Men den er der, fordi Olof ikke findes i livet længere,« sagde Lisbet Palme i et sjældent interview med Sveriges Radio for fem år siden.
De havde været gift i 30 år, da Olof Palme med ét brutalt blev revet ud af deres fælles livshistorie. Havde levet et langt og tilsyneladende lykkeligt liv sammen med deres tre sønner, kombineret det med hans travle liv som først socialdemokratisk medlem af det svenske parlament, så tiden som kommunikationsminister og dernæst i to omgange posten som Sveriges statsminister.
»Et aktivt liv, som krævede sit af omgivelserne,« som Lisbet Palme diplomatisk har udtrykt det.
Artiklen fortsætter under billedet
Spontan biograftur
Men den fredag aften i 1986 stod der hygge i den tætbesatte kalender.
»Vi havde talt om at gå i biografen og se ’Mit liv som hund’, men i sidste øjeblik ombestemte vi os og gik i stedet ind for at se ’Amadeus’,« fortalte Lisbet Palme ifølge retsreferatet, da hun to år senere afgav forklaring i retten.
Iført en grå dragt og brun bluse fremstod hun fattet og fokuseret, mens hun fra vidneskranken detaljeret fortalte om det impulsive biografbesøg, hvor det dog siden hen viste sig, at hendes hukommelse ikke var helt så skarp, som hun selv mente. Filmen de så, var nemlig ikke ’Amadeus’, men den svenske film ’Brødrene Mozart’.
Fra deres hjem i Gamla Stan promenerede de ned til tunnelbanen og ind til centrum og Grand biografen, hvor de pænt stod i kø for at købe deres billetter.
To timer senere sivede de sammen med sønnen Mårten og hans kæreste opløftede ud fra biografens mørke igen.
»Vi talte om filmen. Alle fire nød den. Vi syntes, den var morsom,« har Mårten Palme for nylig fortalt til det norske Dagbladet.
Den bidende vinterkulde fik dem dog til at bryde op. Mårten og hans kæreste i én retning. Lisbet og Olof Palme – med pelshuen trukket godt ned over hovedet – i en anden. Trods frostgraderne havde parret besluttet at spadsere hjem til Gamla Stan.
»Farvel,« råbte de bare.
Som uddannet psykolog er Lisbet Palme ifølge eget udsagn vant til at observere detaljer. Og hun husker mange fra den skæbnesvangre aften.
De stoppede op for at kigge på butiksvinduer, gik arm i arm videre i de stort set mennesketomme gader, Lisbet på sin mands højre side.
Et smæld og en skikkelse
»Så hører jeg en lyd,« forklarede hun i retten.
»Jeg vender mig om og hører igen noget, der lyder som et smæld. Jeg ser, hvad der er sket, jeg snubler og bliver samtidig selv ramt. Så ser jeg Olof synke sammen og beslutter mig for at søge hjælp. Jeg får øje på nogen, som stirrer på mig. Han står meget tæt på. Måske fem meter. Han er omkring 180 cm høj, har skuldrene trukket op, mørk jakke – mørke- eller marineblå, tror jeg – som går til ca. 30 cm. fra taljen. Jeg opfatter også, at han har mørke bukser på, måske jeans. Ansigtet var påfaldende lyst under næsen, det var rektangulært. Han havde fremskudt kæbeparti, eller hage snarere. Hans blik var stirrende. Jeg vurderede, at der ingen hjælp var at hente fra den person.«
Der kom mennesker ilende til. 17-årige Anna Hage var én af dem. Lisbet Palme stod næsten lammet, sunket i knæ over sin døende mand. 23.28 kom ambulancen. På de få minutter, der var gået, siden hendes mand sank om, havde Lisbet Palme tre gange set den samme mand. Forskellige steder. Stirrende.
Det var den ene af de to kugler, der dræbte Olof Palme. Den ramte ham i ryggen, 140 cm oppe. Pløjede sig gennem spiserøret, luftrøret, hovedpulsåren og brystbenet. Så fløj den ud af kroppen.
Den anden kugle menes at være tiltænkt hans hustru. På mirakuløs vis strejfede den hende blot, lavede en knap synlig ridse i hendes skulderblad. Man antager, at hendes pludselige bevægelse, da hun hørte den første smældende lyd, var det, der reddede hende.
Nu var hun i en alder af 54 ikke alene enke. Hun var vidnet. Hovedvidnet.
Artiklen fortæstter under billedet
Konfrontationen
Det var ovennævnte signalement samt en udpegning ved en vidnekonfrontation - hvor hun efter sigende blev hjulpet godt på vej af politiets efterforskere - der efter Lisbet Palmes opfattelse fældede hendes mands morder, Christer Pettersson. Hun havde ingen tvivl i sit sind. Han var den stirrende mand. Det har hun fastholdt lige siden.
»Jeg har identificeret morderen,« understregede hun bl.a. i interviewet med Sveriges Radio for fem år siden. Og ønsker i øvrigt ikke at tale mere om den sag. Hun har gjort sin pligt.
Svensk politi og anklagemyndighed bakkede hende op. I 1989 anholdt de Christer Pettersson som ham, der sendte det dødelige skud ud i den mørke, klare og kolde vinteraften. Han blev idømt en livstidsdom, som han ankede. Han blev frikendt.
Pettersson har altid hævdet, at han var uskyldig, og dermed – sammen med en mangelfuld politiefterforskning – været med til at dryppe næring ned i den sværm af konspirationsteorier omkring Palme-mordet, som ikke vil dø.
Videre med uvishedens skygge
Selv er Lisbet Palme forlængst kommet videre. Trods den sorg som aldrig har sluppet hende, fortsatte hendes liv og blev ét med givende missioner.
»Jeg fik den glæde at være talsmand for den svenske Unicef-komité i 13 år,« sagde hun til Sveriges Radio. »At få lov til at være med i det hjalp mig meget i den lange proces efter Olofs død.«
Lisbet Palme fylder om en måned 85. Mordet på hendes mand bliver sandsynligvis aldrig opklaret.
