Når en anden kvinde vil ha' ham, må der være et eller andet ved ham...Det kan godt være, at en vielsesring på en mands finger skal signalere, at han er bundet til en bestemt kvinde.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Men symbolet på troskab har ingen afskrækkende effekt på andre kvinder. Tværtimod bliver mange kvinder blot endnu mere interesseret i en mand, der er optaget.

Ifølge en undersøgelse udført ved Universitetet i Louisville, USA, tiltrækkes de fleste kvinder af noget, som forskerne kalder »magekopiering«. Det vil sige, at kvinderne tror, at hvis en anden kvinde enten er sammen med eller prøver at score en mand, så må der være noget ved ham, som gør ham ekstra attraktiv.

Ifølge undersøgelsen besidder gifte mænd helt specielle egenskaber, som gør dem ganske eftertragtet. For det første er de spændende. Eller rettere nogle kvinder tænder på den spænding, der er forbundet med at have en affære med én, som er gift, og hvor forholdet skal holdes skjult.

Mange affærer mellem en gift og en single er ifølge amerikanske erfaringer ofte kun baseret på begær, da forholdene netop går i stykker, hvis partnerne udvikler dybe følelser for hinanden.

Andre forhold brydes, hvis manden pludselig ønsker at forlade konen til fordel for elskerinden. Så er spændingen nemlig væk, og elskerinden gider så ikke længere.

Et andet vigtigt argument er ifølge undersøgelsen, at gifte mænd har mere seksuel erfaring og livserfaring. Mænd, der har boet sammen med en kvinde i flere år, har nemlig tilegnet sig en række kundskaber og ved, hvad en kvinde virkelig kan lide.

Undersøgelsen hævder tillige, at mange mænd har fantasier, som de ikke får levet ud sammen med kvinden, de er gift med. Når de så møder en elskerinde, tænder de på spændingen og får dermed ekstra energi og mod - som de så fyrer af i sengen.

I bogen »The Survival Guide For Today´s Career Woman« skriver forfatteren Victoria Rayner, at det særlig er stærkt karriereorienterede kvinder, som er interesserede i gifte mænd. Det skyldes, at disse stræbsomme kvinder er så engageret i deres karriere, at de ikke har tid til at påtage sig ansvaret og pligterne, som følger med et ægteskab. De ønsker ikke at engagere sig personligt i forholdet, men tænder på den uforpligtende og lidenskabelige sex.

At utroskab er ganske udbredt bakkes op af en række undersøgelser, der antyder, at mellem 25 og 40 procent af alle gifte mænd og mellem 15 og 33 procent af alle gifte kvinder i såkaldte »lykkelige ægteskaber« har været deres partner utro.