Ved branden på Helsevej 10 i Rønne 28. august 1995 omkom en 40-årig kvinde og hendes to sønner på fire og syv.
Ifølge den efterfølgende omtale af sagen skulle Elisabeth Wævers motiv være hævn og jalousi.
Hun stod angiveligt i forhold til den indebrændte kvindes mand, Bent Brandt Hansen, som på det tidspunkt var læge ved sygehuset i Rønne.
Selv har Wæver kaldt branden en frygtelig ulykke, som hun gjorde alt for at forhindre.
Endnu er der ikke mange, der har troet på hendes version af sagen. Det kan ændre sig, hvis sagen bliver genoptaget.
Under retssagen var det et gruopvækkende scenarie, der blev oprullet. Ifølge fremstillingen havde Elisabeth Wæver ned i mindste detalje planlagt og udført en kynisk og grusom forbrydelse.
Den høje, slanke, elegante og drengede læge blev angiveligt vildt forelsket i lægen Bent Brandt Hansen, da hun arbejdede som vikar på Rønne Sygehus i august 1994. Pressens referater fra det, der siden skete, er som taget ud af en Lægeroman, tilsat 90er frisind.
Hed "lægesex", celebre tenniskampe, muntre beach parties. Familiefaderen Bent Brandt Hansen blev forført af den nye lægekollega efter en tenniskamp, hvor han under påskud af at have glemt sit håndklæde kom splitternøgen ind i hendes omklædningsrum.
Forholdet udviklede sig og fortsatte frem til 27. august 1995, hvor Bent Brandt Hansen besluttede, at nu skulle det være slut. Han slog op med Elisabeth Wæver, mens han var i København til en tennisturnering.
Få timer senere var Wæver på vej til Bornholm med fly fra Kastrup.
Kl. 21.30 den 28. august dukkede Elisabeth Wæver op hos Brandts kone og to sønner på Helsevej 10 i Rønne. Præcis hvad der derefter skete ved kun Elisabeth Wæver.
Morgenen efter forlod hun det brændende hus uden at tilkalde hjælp. Hun tog et havbad, ringede til sin arbejdsplads, Herlev Sygehus, og sagde, hun var forsinket.
Hun tog morgenflyet til København, taxi til sygehuset, men efter et par timers arbejde sygemeldte hun sig og gik til frisøren og fik klippet de svedne hårtotter af. Hun fik også vasket sit tøj, inden politiet bankede på.
På Helsevej i Rønne fandt politiet Brandts kone Birgit død og forbrændt til ukendelighed i en stol. Den fire-årige dreng lå død af kulilteforgiftning i sin tremmeseng.
Den syv-årige dreng overlevede og lå på græsplænen forbrændt på 70 pct. af kroppen. Han sagde, at der i huset havde befundet sig mor, bror og "damen, der stak ild på", og at han måtte bruge "alle mine kræfter" for at komme ud.
Drengen lå i respirator i en måned på brandsårsafdelingen på Hvidovre Hospital, inden han døde.
Hans ord om damen, der stak ild på og at han havde måttet bruge alle sine kræfter på at komme ud, fældede Elisabeth Wæver. Som den første danske kvinde i et halvt hundrede år fik hun en livstidsdom. Hun har hele tiden fastholdt sin uskyld.
Tiden i fængslet har hun brugt på at spille tværfløjte, læse, høre klassisk musik, lave mad.
For hende har det været vigtigt at holde sig parat til en eventuel løsladelse og genoptagelse af lægegerningen.
Den Særlige Klageret vil i morgen afgøre, om det håb skal slukkes eller ej.
