Der produceres sexrobotter til pædofile, men det kan opfordre til misbrug, advarer eksperter.

Regeringer rundt omkring i verden skal lægge retningslinjer for at få stoppet produktionen af sexrobotter. Sådan lyder advarslen fra flere eksperter, der mener, at sexrobotrevolutionen kan føre til flere pædofile voldtægter.

Det skriver engelske Independent.

Livlige sexrobotter kan bidrage til at fremme seksuelt misbrug, advarer en ny rapport, hvor eksperter peger på, at robotterne kan føre til stigninger i voldtægter og seksuelt misbrug af børn.

Sexrobotterne – der bl.a. er blevet fremstillet og eksporteret fra Japan – er ikke ulovlige i USA, men en sending af sexrobotterne er blevet beslaglagt i Canada, som har strenge love om at præsentere børn som sexobjekter.

Eksperter har nu opfordret Storbritannien og andre lande til at forbyde sådanne børne-sexrobotter i at blive importeret. udviklingen af sexrobotter er gået stærkt de senere år, og det amerikanske firma TrueCompanion, har allerede sendt de første dukker på markedet, der kan udvise forskellige personlighedstræk.

Eksempelvis den generte og reserverede ’Frigid Farrah’ og den eventyrlystne ’Wild Wendy’.

»Nogle siger, at det er bedre at voldtage en robot end en person, men andre tror, ​​at det ville tilskynde voldtægt,« siger den irske professor og ekspert i robotter Noel Sharkey til Independent.

Han håber på, at den britiske regering træffer forebyggende tiltag for at standse sexrobotter til pædofile i Storbritannien.

»Jeg vil sige, at der burde være et importforbud mod dem,« afslutter professoren.