Kira Skov har levet et ægte rock’n’roll-liv i London, hvor hun boede i besatte lejligheder, og da hun var i USA, forsøgte den amerikanske skuespiller Val Kilmer at få hende til at gå fra sin kæreste. Senere overlevede hun kræft og blev bagefter mor
I MIT FOTOALBUM møder vi komponist og jazzmusiker Kira Skov, der fortæller om sin opvækst som melankolsk hippiebarn i Rødovre, sin ungdom som avantgarde besætter i London og sine voksenår som spirende musiker i Los Angeles. Kom helt tæt på sangerinden og få et kig fra hendes privatefotoalbum, hvor hun viser private billeder fra nogle af de afgørende vendepunkter i sit liv lige fra kræft til kunst og kærlighed.
LOG IND PÅ BT PLUS og læs meget mere om Kira Skov suppleret med en masser billeder fra hendes private fotoalbum.
Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.
Kira Skov har levet et ægte rock’n’roll-liv i London, hvor hun boede i besatte lejligheder, og da hun var i USA, forsøgte den amerikanske skuespiller Val Kilmer at få hende til at gå fra sin kæreste. Senere overlevede hun kræft og blev bagefter mor
Ræverøde forældre
1.Dette billede er taget dagen før, jeg blev født. Det var andre tider dengang, som man kan se. Min far, med det lange hår, står med en øl, og min gravide mor får sig en smøg. De er ved min mormors gamle sommerhus i Vejby, som er mit refugium. Det er der, jeg tager hen, når jeg skal skrive eller arbejde. Jeg voksede op i Nansensgade, og siden Valby, men kom til at være hovedparten af min opvækst i Rødovre, hvor jeg boede, fra jeg var ti. Der blev mine forældre skilt, og jeg blev det klassiske pendlerbarn. Mine forældre var ræverøde, så jeg voksede op med Land og Folk- demonstrationer partiarrangementer i et væk.
En hård årgang i skolen
2.Som barn var jeg tænksom, ikke genert, og jeg har altid haft en tendens til det melankolske, det står jeg gerne ved. Min skoletid var lidt problematisk, for jeg kom i en hård årgang på Henriksholm Skole i Rødovre, som lå mellem et villakvarter og de ghettoagtige projektbyggerier. Det var mildest talt uheldigt, for mange af børnenes forældre døde af kræft og hjerteslag i løbet af skoletiden. Jeg husker også tydeligt, hvordan en lærer engang sad og græd ude på gangen, inden hun skulle undervise os. Det var hardcore, også når jeg besøgte vennerne fra boligbyggerierne på den anden side af Tårnvej. Derhjemme havde man plasticsofaer i stuen og askebægrene var fyldt op med grønne Look-skod..
Vidste at jeg var anderledes
3.Jo, det gjorde da lidt ondt at få det hul i næsen. Jeg følte ret tidligt, at jeg ikke rigtigt passede ind. Jeg var bevidst om, at jeg var anderledes, og det gjorde jeg til min styrke. Min interesse for musik var også anderledes, for jeg hørte Mozart. Da mine forældre blev skilt, blev det svært rodet. Min far fik et barn med en anden kvinde, og min mor fik en kæreste, som åbnede en ny verden for mig. For han var interesseret i musik som Frank Zappa og Tom Waitts, og han lavede en masse kassettebånd, som jeg lyttede til. Da jeg var 11, var jeg med ham til en koncert med Prince, og det var et vendepunkt for mig, og jeg lagde den klassiske musik lidt på hylden. Jeg tænkte, at man kunne forlade Rødovre og gøre noget andet. Det store sus af musikken og kraften af lys og lydtryk var transformerende for mig. Jeg begyndte at dykke ned i min mors pladesamling og optog Beatles og Janis Joplin til kassettebånd. Og da jeg blev 13, lærte jeg en pige at kende, som boede på Christiania, og vi lærte også nogle lidt ældre fyre at kende. Det var en lidt svær tid i mit liv på mange måder.
Sygeligt jaloux
4. Da jeg lige var fyldt 17 og havde afsluttet niende klasse, flyttede jeg hjemmefra og tog hurtigt til London, hvor jeg forelskede mig i guitaristen Eve, som var 17 år ældre. Sammen dannede vi bandet Butterfly Species sammen med Laust Sonne. Desværre var han sygeligt jaloux og havde en meget destruktiv side - men han var også en fascinerende og hypnotisk mand. Til sidst var alle bange for ham, og hele bandet gik under jorden
Et rakkerliv
5.Jeg levede noget af et rakkerliv, dengang jeg var med til at besætte et stykke land i London ved et Guinnessbryggeri. Vi byggede egne huse og lavede et lille Christiania, men det blev ret hurtigt jævnet med jorden med bulldozere og politi, dengang under Thatchers styre. De havde en regel om, at hvis et hus stod tomt i mere end en kort periode, kunne man flytte ind i det og skifte låsen ud. På den måde flyttede vi rundt mellem mange lejligheder, og vi var gode til at klunse os til møbler og lign. Et sted, vi boede, kom politiet for at sætte os ud, men de blev meget befippede, da de så mig i en lang, hvid kjole og synet af lejligheden indenfor: Der var dekoreret med blomster og stearinlys, malerier på væggen - inde ved siden af var der en crackbule med narkomaner. Politiet glemte at aflevere papiret, hvor der stod, at vi skulle forlade stedet.
Opdaget i Los Angeles
6.Jo, selvfølgelig er der en del mænd, der når at byde sig til hen ad vejen. Det sjoveste tilfælde var nok, da skuespilleren Val Kilmer prøvede at få mig til at stikke af fra min kæreste Eve sammen med ham. Vores band Butterfly Species var blevet opdaget af en producer i Los Angeles, og instruktøren Josh Evans skulle lave en film om orkestret Doors med Val Kilmer i hovedrollen, og han var gode venner med vores agent i pladeselskabet. Agenten introducerede os til Val, og han spottede hurtigt, at Eve var temmelig beregnende, så Val Kilmer var åben i sin kurtisering af mig foran Eve, for han kunne se, Eve gerne ville ha’ noget fra ham. Men sådan kom det heldigvis ikke til at gå, for i dag er jeg gift med verdens dejligste mand.
Kristendom og kommunisme
7.Jeg blev gift i 2007 med Nicolaj Munch-Hansen, som spillede bas på Kindred Spirits sidste udgivelse. Vi har kendt hinanden siden engang i begyndelsen af 00’erne. Vi kommer fra meget forskellige familier, hans far var præst i Østerlars Rundkirke i 25 år, hvor vi blev gift. Som børn har vi det tilfælles, at vi begge af og til opholdt os i nogle lokaler i Nansensgade - Jeg var i de store partilokaler for DKP, hvor der hang røde faner, blev drukket øl og sunget ideologiske kampsange, og han var i missionslokalerne, hvor de sang salmer. Sjovt, at vi repræsenterede nogle yderpunkter, men nogle af de samme grundværdier er til stede i både kristendommen og kommunismen. Ramt af aggressiv kræft 8. I 2009 fik jeg en kræftdiagnose og kom i kemoterapi på Herlev Hospital. Det var rimeligt voldsomt. Det begyndte med, at jeg fik en såkaldt molagraviditet, hvor ens krop reagerer, som om den er gravid, og en graviditetstest er positiv. Da der skulle laves en nakkefoldsscanning, viste det sig, at der slet ikke var noget foster, kun en moderkage. Det var et kæmpe chok. En uge efter jeg blev opereret, blev jeg ringet op af en læge, mens jeg stod i lufthavnen og var på vej til at skulle spille i Slovenien. Jeg fik at vide, at jeg havde en rimelig aggressiv kræftform, der kunne sprede sig lynhurtigt i blodet og sætte sig i lungerne eller i hjernen, og derfor skulle jeg straks til hospitalet. Det var voldsomt at få at vide oveni det andet. Det tog flere år, før jeg måtte blive gravid, for når man har den form for kræft, kan den blusse op igen. Men som man kan se her, blev jeg mor - han hedder Morgan og er i dag tre år - og desuden har jeg en steddatter ved navn Nora, som i dag er 13 år.
