Munte plus Simonsen er betalingsstandsning. Danske kendte krydser fingre for modegiganten overlevelse.

Tøjet fra Munthe plus Simonsen har længe været den foretrukne uniform, blandt danske kendisser på den røde løber. Nu er Kolding-pigernes modeeventyr truet af betalingsstandsning.

- Jeg håber virkelig, de kommer igennem det. Vi skal være stolte over dem, for de har formået at slå igennem internationalt. Når jeg er i London og andre steder, ser jeg tøjet og det er da fantastisk, siger den danske skuespillerinde Connie Nielsen til B.T.

Munthe plus Simonsens faste danske klientel, omfatter en lang række navne som justitsminister, Lene Espersen, forfatter Suzanne Bjerrehus og skuespilleren Sofie Lassen-Kahlke. Men derudover er designer-duoen Naja Munthe og Karen Simonsens kreationer også blevet båret af de helt store stjerner.

Interessen kulminerede, da hollywood-stjernen Cameron Diaz sidste år optrådte i Jay Lenos talkshow iført en chiffontop fra pigernes kollektion. Men da var succesraketten også løbet tør, og kort tid efter begyndte modehusets problemer.

- 2005 var et rigtigt dårligt år for os, forklarer modehusets PR-Manager Henrik Fjordbak modløst.

- Det skyldes nogle fejldispositioner og nogle fejlinvesteringer, vi lavede sidste år. Det er egentlig ærgerligt at det her sker nu, for de sidste 6 -9 måneder er kommet tilbage på sporet. Men der er altså stadig et underskud fra 2005 som vi skal have fyldt ud, siger han.

sfm@bt.dk