Sagen har vakt bestyrtelse på egnen, fordi meget tyder på, at en eller anden person har 'moret sig' med at mishandle den lille kat på den ondsindede måde ved at klippe ørerne af.
- Vi oplever en i disse år en mere brutal holdning til dyr, og vi tvivler på, at killingen har fået ørerne klippet af i en maskine ved et uheld, siger Tina Jørgensen fra Fuglebjerg kattehjem.
For et par uger siden oplevede man en anden skrækindjagende måde at behandle en lille killing på. Fire teenagedrenge morede sig med at sparke en killing op ad en mur som om, at det var en fodbold, og den måtte efterfølgende aflives.
- Vi oplever stadig flere grovere sager i disse år. Det er som en slags genspejling af samfundet, hvor man også oplever en forråelse, siger kredsformand i Dyrenes Beskyttelse i Slagelse, Erik Fredensborg.
Tina Jørgensen satser nu på, at den lille killing uden ører får et godt nyt hjem at bo i. Flere har ytret ønske om, at de gerne vil tage sig af den mishandlede kat.





















