Katrine er en del af den sørgelige statistik om falske anmeldelser. Den løgn har hun aldrig tilgivet sig selv for, og skammen over den lever hun med hver dag.
Sidste år registrerede politiet 233 sigtelser for falsk anmeldelse. Tallet har været nogenlunde stabilt de seneste år og dækker over alt fra falske indbrud til falske forklaringer i retten.
Præcis hvor mange af dem, der omhandler falsk anmeldelse af voldtægt og overgreb, findes der ifølge Rigspolitiet ikke et deltal for. Men det er dem, der fylder i medierne. Inklusive de sociale.
Katrine var 16 år, da hun i 2010 indgav en falsk anmeldelse. Hvorfor hun gjorde det, vil hun gerne fortælle i håbet om, at nuancerne kommer frem, i håbet om, at andre kan læse og lære...
OPRET ABONNEMENT PÅ BT PLUS og læs meget mere om hvorfor flere hundrede danskere hvert år indgiver falske anmeldelser til politiet. Ifølge psykologer er der flere motiver for at gøre det. Kunne du finder på det, eller har du allerede gjort det? ...
Det får du:
- Artikel og interview: Skammen
- Artikel om falske anmeldelser: Derfor lyver vi
Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.
SKAMMEN
Katrine er en del af den sørgelige statistik om falske anmeldelser. Den løgn har hun aldrig tilgivet sig selv for, og skammen over den lever hun med hver dag.
’Jeg håber, at du bliver voldtaget og smidt i fængsel’.
At det koster at blande sig i debatten, måtte 21-årige Katrine lære på den hårde måde, da hun for nogle måneder siden tog bladet fra munden og forsøgte at tilføre den sort-hvide palet nogle nuancer på de sociale medier. Forsøgte at få en smule medmenneskelighed ind i en debat-tråd om falske anmeldelser.
For som Katrine skrev, ’jeg er selv sådan én, som har løjet om falsk overgreb. Man lyver ikke om sådan noget, bare fordi man keder sig en dag. Man gør det, fordi man råber om hjælp til et andet problem. Sådan var det for mig’.
Det var egentligt modigt, at skrive som hun skrev. Men stor forståelse blev hun ikke mødt med. I stedet haglede reaktioner som ovennævnte ned over hende.
Sidste år registrerede politiet 233 sigtelser for falsk anmeldelse. Tallet har været nogenlunde stabilt de seneste år og dækker over alt fra falske indbrud til falske forklaringer i retten.
Præcis hvor mange af dem, der omhandler falsk anmeldelse af voldtægt og overgreb, findes der ifølge Rigspolitiet ikke et deltal for. Men det er dem, der fylder i medierne. Inklusive de sociale.
I år har der således været historien om en 17-årige pige fra Sønderborg, der var blevet bortført og voldtaget, én om overfald og voldtægtsforsøg på en 13-årig pige fra Skælskør, en tredje om massevoldtægt af en 19-årig pige fra samme by. Alle tre pigers historier var barske historier, der satte sind i kog og skabte frygt. Alle tre viste sig at være falske.
Det var piger som dem, Katrine forsøgte at forsvare, da hun blandede sig i debatten tidligere i år. Forsvare, fordi hun selv har været der.
Katrine var 16 år, da hun i 2010 indgav en falsk anmeldelse. Hvorfor hun gjorde det, vil hun gerne fortælle i håbet om, at nuancerne kommer frem, i håbet om, at andre kan læse og lære.
Men hun vil fortælle den anonymt. Som Katrine. For de hadefulde kommentarer på Facebook kan hun håndtere på afstand. Men at skulle stå ansigt til ansigt med dem, er hun stadig alt for skrøbelig til at udsætte sig selv for. Det er mere end rigeligt, at skulle leve med skammen.
»Den lever jeg med hver dag. Nogle dage er det nemmere end andre,« siger Katrine, hvis skam over løgnen er større end vreden over det overgreb, hendes far rent faktisk udsatte hende for.
Vi er ude ved den jyske vestkyst, hvor der er store kræfter på spil, når havets bølger jævnligt slår ind over landet. De ydre rammer står i skærende kontrast til byens søvnige hovedgade, hvor en Nærkøb-butik og en bodega synes at udgøre byens nerve. Og de står i skærende kontrast til den 21-årige Katrine, som med sit stille og lidt selvudslettende væsen byder indenfor i sin lille lejlighed og med blikket rettet mod gulvet bekender, at alene tanken om den snak, der ligger foran os, gør ondt i maven.
Depressiv mor
Hendes historie tager afsæt i en mor, der i 2005 blev syg og depressiv og i lange perioder var indlagt. Af samme grund kunne hun ikke magte Katrine og hendes lillesøster, og de to små piger kom i familiepleje.
Men i sommeren 2007 flyttede Katrine hjem til sin far. Hun var da 13 år.
»Det var dér, det begyndte. Befamlingen på brysterne og forneden,« siger hun genert om faderens overgreb.
Hun fortalte det ikke til en sjæl. Forældrene var blevet skilt, moderen stadig ustabil, sårbar og ofte indlagt. Så pigen bed overgrebene i sig. Men de bed sig fast i hende, og hen mod slutningen af 2009 kunne hendes 15-årige krop ikke rumme mere. Katrine holdt op med at spise, hun skar i sig selv, dulmede smerterne med store håndfulde panodiler.
At hun nåede så langt ud, skyldtes måske, at Katrine længe var usikker på, om hendes fars berøringer var forkerte:
»Jeg accepterede det bare i nogle år, kæmpede ikke imod. Jeg er nok sådan én, der holder tingene inde i mig selv.«
Det var lillesøsteren, der til sidst satte hende stolen for døren. Sagde ligeud til Katrine, at hvis hun ikke selv fortalte det til deres mor, ville hun gøre det.
Alt inden i hende gjorde oprør. For det eneste scenarie, Katrine kunne se for sig, var, at søstrene dermed igen havnede i familiepleje.
»Sådan tænkte jeg. Mor var jo stadig syg og kunne ikke have os boende fast. Så det ville betyde tilbage i plejefamilie,« forklarer hun.
Men til sidst skrev hun et brev til moderen. Skrev og beskrev, hvad der var sket. Og at hun ikke havde lyst til at se sin far mere.
Katrine får stadig glans i øjnene, når hun husker tilbage på den dag, hvor hendes mor læste brevet og for første gang i utallige år tog sin datter i sine arme og holdt om hende på en måde, som hendes krop ikke havde erindringer om. Og hun ville have mere.
»Jeg kunne mærke noget kærlighed. Det triggede noget indeni mig. Følelsen af endelig at blive set. For når man bare er 14-15 år gammel, kan det være svært at forstå, at det er, fordi hun er syg, at hun ikke kan vise den. At det ikke er, fordi hun ikke elsker mig,« siger Katrine med spæd stemme.
Det var hungeren efter mere af den slags kærlighed, der fik løgnen og den falske anmeldelse til at rulle. Katrines mor var som vågnet fra de døde og viste en omsorg og et engagement, som hendes datter aldrig havde oplevet før. Og da moderen insisterede på, at politiet skulle inddrages, drev sulten Katrine til at lægge lag på lag oven på den reelle anklage mod faderen, drev hende til at inddrage andre - fiktive - mænd i de overgreb, der var foregået. Og i en række forhør hos politiet fastholdt Katrine sin løgn.
Løgnen blev virkelig
»Selv om jeg godt vidste, at det var en løgn, så var sympatien og sorgen hos mine nærmeste jo ægte nok. Måske lyder det fuldstændig hul i hovedet, men på en eller anden måde begyndte løgnen at føles virkelig for mig,« forklarer Katrine.
Men hen mod sommeren i 2010 ramlede hele hendes korthus, og politiets anklager valgte at sigte hende for falsk anmeldelse.
»Det var først dér, det gik op for mig, at det var noget rigtig rod, jeg havde lavet. At løgnene er gået helt ud af kurs. Dér smeltede min hjerne helt sammen.«
Næsten samtidig med, at hendes far i retten fik et års betinget dom for sin del, fik 16-årige Katrine en tilsvarende dom for at have indgivet falsk anklage. I en barnlig higen efter en mors kærlighed.
»Det var derfor, at jeg på Facebook skrev, at piger, der indgiver falsk anmeldelse, selvfølgelig skal straffes. Men at andre også skal vide, at det ikke bare er noget, man gør for sjov, eller fordi man sidder og keder sig en dag. Der er altid et eller andet, der udløser det,« siger Katrine.
Hun har set sin far enkelte gange siden. De taler ikke om dét, der skete for fem år siden. Og indeni Katrines krop fylder skammen hende helt op over, hvad hun med sin handling har påført ham.
»Han er jo også blevet brændt, og familien har vendt ham ryggen. Han er blevet stemplet for at have haft noget at gøre med de mænd, der slet ikke eksisterede. Hvis folk havde vidst, at han bare havde gjort dét, han gjorde, så havde de måske ikke vendt ham ryggen. Det gør ondt at tænke på.
Skammen er stor. Og den skal jeg leve med hver dag. Men jeg er nødt til at acceptere, at det var, hvad der kom ud af det.«
For hendes eget vedkommende kostede løgnen hende en depression, som hun stadig medicineres for. Hun har været i professionel behandling og begynder først nu at få det bedre med sig selv som menneske. Som én der har fortjent at blive elsket.
Moderen - hvis kærlighed hun higede efter - har Katrine endelig fået det tætte forhold til, som hun drømte om.
»Da sagen sluttede, og hun fandt ud af, at meget af det var løgn, krøb hun lidt tilbage i sit gamle jeg. Men det seneste år har vi fået tættere forhold. Fordi hun selv har fået det bedre, har hun fået overskud til at vise kærlighed.«
Katrine smiler sit forsigtige smil. Er lettet over, at hendes historie nu er fortalt. At hun på sin egen måde måske har formået at bidrage en smule til nuancerne, når debatten om falske anmeldelser næste gang bryder ud på de sociale medier.
»Selvfølgelig er det forkert at lyve om sådan noget. Og selvfølgelig skal man have en straf. Men jeg synes ikke, at man behøver at blive svinet til.«
--- OOO --- OOO --- OOO ---
DERFOR LYVER VI
Ifølge psykologerne er der flere motiver til at indgive falske anmeldelser, og de tager alt for meget fokus fra de sande anklager.
233 gange måtte politiet sidste år rejse sigtelse mod danskere for at have indgivet falske anmeldelser. Om alt fra tyveri til voldtægt. Og selvom tallet lyder af lidt, vækker sagerne opsigt i pressen, når de afsløres.
For hvad er det, der driver et menneske til at opfinde en detaljeret historie om en voldtægt? Hvad er det, der driver et menneske til at bagbinde sig selv til en stol, for at postulere et overfald? Er de ofre? Eller er de forbrydere?
Spørger man psykolog Jørn Beckmann, er det korte svar karakterafvigelse og opmærksomhedssøgen.
»Når vi taler om kvinder, der indgiver falsk anmeldelse af voldtægt, er det oftest kvinder, der har problemer med sig selv. Og det er deres måde at komme ud af det på. På det mere generelle plan - som f.eks. i sagen om den DSB-ansatte, der påstod, at han var blevet overfaldet af to gerningsmænd - er det en måde at gøre sig interessant overfor omverdenen,« forklarer Jørn Beckmann, som i dag er pensioneret, men i årtier har udarbejdet gerningsmandsprofiler for politiet. Herunder også i denne type sager.
Falske anmeldelser er et område, der forskes meget lidt i. Det Kriminalpræventive Råd har på baggrund af indsamlet viden og erfaringer tidligere i år udtalt, at anmelderne ofte er kvinder, der af forskellige grunde er belastede af eksempelvis misbrug eller psykiske problemer.
Og den udlægning bekræfter psykolog Louise Skriver Jønsson, som står bag en ti år gammel undersøgelse om falske voldtægtsanklager.
»Undersøgelsen viste, at motivet kan være hævn eller som et alibi for noget andet. Men at det også kunne være et råb om hjælp, hvor der var tale om piger, som havde rigtig mange andre problemstillinger inde på livet og måske havde brug for hjælp, de ikke havde fået,« siger Louise Skriver Jønsson og understreger, at hendes undersøgelse var ret lille, men at dens konklusioner til gengæld stemte godt overens med de få udenlandske undersøgelser, der er på området.
Mens Louise Skriver Jønsson ikke har nogen nagelfaste bud på, hvad motiverne kan være i andre typer sager om falsk anmeldelse, så forstår hun godt, hvorfor reaktionerne på dem kan være voldsomme.
»Jeg tror, at det er folks retsfølelse, der bliver krænket. Sådan noget spøger man ikke med,« siger Louise Skriver om debatten på de sociale medier.
»Hvis man selv har kendt nogen, som reelt har været udsat for eksempelvis voldtægt, så er det rigtig provokerende, at nogen kan tage så let på det, at de indgiver falske anmeldelser. Og jeg har da også haft kontakt med nogen af de mænd, der har været anklaget i den type sager. Og det er en voldsom oplevelse for dem og deres omgangskreds at blive hentet af uniformerede betjente og alt, hvad der ligger efter det. Så jeg tror, at der er mange og stærke følelser på spil. Og ikke mindst tager det fokus fra de sande anklager og kan få voldtægtsofre til at lade være med at anmelde.«
At indgive falsk anmeldelse er strafbart. Som det fremgår af interviewet med Katrine på de foregående sider, fik hun et års betinget dom, men straframmen går op til 20 dages fængsel.
Justitsminister Søren Pind (V) barslede for få måneder siden med et lovforslag, der ikke alene skal skærpe straffen for voldtægt og pædofili. Falske anmeldelser skal også straffes hårdere end i dag.
Baggrunden for skærpelsen af straffen for løgnagtige anklager om voldtægt er bl.a., at politiet bruger enorme og spildte ressourcer på efterforskningen, ressourcer der kunne have kommet reelle voldtægtsofre til gavn.
»Det er mit indtryk, at politiet tager voldtægtsanklager alvorligt. Og derfor skal de reagere på en anmeldelse og starte en tidskrævende undersøgelse. Det er derfor, at det er så vigtigt, at der kommer fokus på falske anmeldelser,« siger Louise Skriver Jønsson.
Lovforslaget fra Søren Pind er endnu ikke vedtaget.
BT præciserer
Søndag d. 27. december 2015 citerede BT Jørn Beckmann, der i årtier har udarbejdet gerningsmandsprofiler for politiet. Beckmann er i dag pensioneret. Af interviewet kunne man få det indtryk, at Beckmann beskyldte en DSB-ansat for at indgivet en falsk anmeldelse. BT skal præcisere, at den DSB-ansatte nægter sig skyldig og ikke er dømt. Det burde være fremgået af artiklen, og det beklager BT.
Red
