Et rekordforsøg i at karatechoppe flest kokosnødder på tid endte som fiasko for Thomas A. Dimitriewicz. Han mener dog ikke, at forsøget foregik som oprindelig planlagt.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Der var lagt op til et rekordforsøg af de mere kuriøse, da Thomas A. Dimitriewicz skulle hamre 81 kokosnødder i stykker på tid i Aftenshowet. Det lykkedes dog langt fra for Thomas, der har sort bælte 5 dan i karate.

Han måtte opgive efter 6-8 slag, hvor ikke en eneste kokosnød blev smadret.

- Jeg havde aftalt med en mandlig medarbejder hos Aftenshowet, at der skulle være en flad jernbjælke, kokusnødderne skulle være i gummiringe, og det skulle foregå indenfor i tør vejr, siger Thomas A. Dimitriewicz.

Men da han ankom til Aftenshowets studier på Rådhuspladsen i København, fandt han ud af, at det skulle foregå på en anden måde end aftalt.

- Jeg fik at vide, at de ikke havde plads til jernbjælken inde i studiet. Derfor skulle det foregå udenfor. Det accepterede jeg, fordi jeg var meget opsat på at gennemføre rekordforsøget.

Hos DR henviser man til, at Thomas selv godkendte alt, inden programmet gik i luften.

- Vi spurgte ham flere gange, om han var sikker på, at han ville prøve. Det svarede han ja til, siger programansvarlig for Aftenshowet Tine Bendix.

Tine Bendix er dog parat til at lade Thomas A. Dimitriewicz prøve igen i Aftenshowet.

Det er Thomas også parat til, men ikke lige i den nærmeste fremtid.

- Jeg vil vente, til jeg ved, at chancen for tørvejr er større, end det er lige nu. Så til sommer er min plan lige nu, siger han.

SCROLL NED OG SE VIDEOEN

Se rekordforsøget her:

How Not To Break A World Record - Watch more free videos