Læs her om de værste og farligste sygdomme der har ramt verden. Læs om, hvornår og hvordan sygdommene har påvirket mennesker overalt i verden.
Gårde blev lagt øde hen, kirker måtte lukke og hele familier blev udslettet. Forløbet før døden var det samme. Hævede lymfeknuder, store bylder, sort hud. Og ingen kunne gøre noget. Året var 1350. Det var pesten, den sorte død, der ramte Danmark.
Opret abonnement på BT PLUS og læs hele denne oversigt over verdens mest farlige sydomme. Du får en komplet oversigt over de farlige sygdomme, som har raseret verden over.
Den PLUS-pakke indeholder følgende artikler:
- Verdens farligste epidemier
- Verdens smitsomme trusler
Gårde blev lagt øde hen, kirker måtte lukke og hele familier blev udslettet. Forløbet før døden var det samme. Hævede lymfeknuder, store bylder, sort hud. Og ingen kunne gøre noget. Året var 1350. Det var pesten, den sorte død, der ramte Danmark.
Pest-bakterien, der blev overført ved bid fra lopper, der levede på gnavere, havde siden 1347 hærget Europa. Sygdommen blev bragt til Sicilien fra Centralasien gennem handlende, og derefter bredte den sig med så stor hast op gennem Europa, at halvdelen af kontinentets befolkning på få år blev udslettet.
Epidemier og de verdensomspændende pandemier har i tusinder af år truet verdens befolkning. De værste af slagsen som pest og kopper er gennem de seneste århundreder kommet under kontrol. Bedre hygiejne samt opfindelsen af vacciner og antibiotika har haft stor indflydelse. Også en farlig sygdom som aids kan nu behandles så effektivt, at den ikke længere anses for at være dødelig, men en sygdom man dør med.
Ebola - ude af kontrol
Men de seneste måneders voldsomme udbrud i Afrika af den dødelige blødningsfeber ebola har atter blotlagt, at menneskeheden så langt fra er usårlig. Ebola-epidemien har bredt sig så meget, at Verdenssundshedsorganisationen WHO betegner sygdommen, der endnu ikke findes nogen sikker kur imod, som ude af kontrol. Og det har skabt bekymring hos verdens forskere.
Rundt omkring i verden findes nemlig flere forskellige dødelige sygdomme, herunder flere ebola-lignende febersygdomme, som man heller ikke kan helbrede. Dertil kommer forskellige dødelige influenza-vira.
Ligesom ebola smitter de farligste sygsomme dog - indtil videre - kun ved nærkontakt og dermed ikke særlig nemt. Men muterer viraene og bliver luftbårne, så kan det hurtigt gå galt.
Dødelige blister
Det, der for alvor kan give danske forskere sved på panden, er, hvis vi bliver ramt af den dødelige influenza-type, som spredes via luftvejene. Det er nemlig sket før, fortæller Kåre Mølbak, overlæge fra Statens Serum Institut.
- Et ‘worst case’-scenarie er noget, der minder om den spanske syge (dødelig influenza-virus, der hærgede hele verden i 1918-1920, red.). Den gav en høj dødelighed blandt unge, helt raske mennesker, siger Kåre Mølbak.
Selv om pesten, der i 400 år huserede i Europa, var det værste rædselsscenarie af en epidemi, så var den langtfra den eneste af sin slags. Kolera, polio, tuberkulose, kopper og den spanske syge er nogle af de andre smitsomme sygdomme, som gennem tiden har kostet millioner af europæiske menneskeliv. Især koppe-virussen var i over 500 år med sine væskende og dødelige blister en stor dræber.
Alene i Europa førte sygdommen til omkring 400.000 dødsfald årligt. Først da man opfandt vaccinen i slutningen af 1700-tallet kom sygdommen under kontrol, og i 1980 blev kopper officielt udryddet på verdensplan.
Den spanske syge var den sidste store, alvorlige epidemi i Europa. Den ramte i slutningen af Første Verdenskrig i 1918-1920, og spredte sig så voldsomt, at den blev til en verdensomspændende pandemi.
Influenzaen havde den særlige egenskab, at den kunne reproducere sig nede i lungerne, og i løbet af få år var omkring halvdelen af Jordens dengang to mia. mennesker smittet. Op mod 50 mio. af de smittede døde, heraf 14.000 danskere. Man mener, at influenzaen stammede fra fugle og havde sin oprindelse i Asien.
Farlig fugleinfluenza
Netop på grund af den spanske syges relation til fugle, følger forskerne nøje udviklingen i den farlige fugleinfluenza-variant H5N1, som i 2009 brød ud i Asien. Influenzaen minder nemlig en del om den spanske syge, bortset fra, at den indtil videre har vist sig ikke at smitte gennem luften, men kun gennem tæt kontakt mellem dyr og mennesker og i sjældne tilfælde mellem mennesker.
- Erfaringen viser, at det nogle gange er ting, som vi slet ikke havde forestillet os, der kommer og udgør nogle trusler. Derfor prøver vi at være brede i vores måde at lave et beredskab på, så der hurtigt kan blive sat diagnostik op og lavet vejledning for håndtering af patienter, siger Kåre Målbak.
Hurtigere end vaccine
Hvis fugleinfluenzaen H5N1 pludselig muterede og begyndte at smitte gennem luften, kunne det føre til dødsfald i massevis. Med en befolkning på i dag over syv mia. mennesker, kunne en ny omgang af den spanske syge, eller noget der minder om, ifølge Kåre Mølbak, let dræbe 100 mio. mennesker. I Danmark ville de døde sandsynligvis ’kunne tælles i titusindvis’.
Et angreb af en aggressiv og dødelig luftbåren influenza vil nemlig gå så stærkt, at man ikke ville kunne nå at udvikle vacciner til første bølge af epidemien. Dertil kommer, at man ikke umiddelbart har nogen sikre behandlinger, der kan helbrede smittede med influenza.
Der dog et lille lyspunkt i trusselsscenariet.
- Jeg tror ikke, at det her kommer til at ske med H5N1, for så var det nok sket, men det er et godt eksempel på trusler, som vi følger, siger Kåre Mølbak.
Eksotiske febervira
Andre steder på kloden er man dog ikke helt så heldig. Alene i Afrika findes de to febervira, marburg-virus og lassa-feber. Dertil kommer den dødelige hanta-virus, som oprindeligt blev opdaget i Sydkorea, men som også findes i Nord- og Sydamerika. Alle tre bryder ud med jævne mellemrum og har ført til tusindvis af dødsfald.
Ifølge Kåre Mølbak er det ikke sandsynligt, at de dødelige, eksotiske febervira kommer til Europa i massevis, da vores beredskab er så godt, at vi vil kunne dæmme op for smitten.
Men helt fri for risikoen er vi ikke i den vestlige verden. Så sent som i 2012 blev mindst otte personer, der opholdt sig i den amerikanske nationalpark Yosemite smittet af hanta-virus. Tre af personerne døde.Og vi skal da heller ikke længere væk end til Rusland, før en anden fare lurer. Selv om tuberkulose i årevis har været under kontrol i Danmark, så har en særlig frygtet tuberkulose-art, den multiresistente tuberkulose, de seneste år hærget Rusland. En sygdom, der, uden den rette behandling, medfører døden for stort set alle smittede.
Ifølge Christian Wejse, der er speciallæge i infektionsmedicin på Aarhus Universitet, har vi indtil videre kun set ganske få tilfælde af multiresistent tuberkulose i Danmark - hovedsageligt hos indvandrere fra ikke-vestlige lande.
- Så det er ikke noget, der er en stor trussel for os, som det er nu. Men det er da en tikkende bombe, at der er så meget resistent tuberkulose tæt på os, siger han.
Det koster over en halv million kroner og kan vare mere end et år at behandle en patient med mutiresistent tuberkulose. Men med den rette behandling er der stor sandsynlighed for helbredelse.
- Men får vi et stort udbrud af multiresistent tuberkulose blandt f.eks. hjemløse, kan det godt komme til at medføre mange dødsfald, for de er svære at få ind i sundhedsvæsenet og behandle, siger Christian Wejse.
Danmark er sikker
Selv om det er sket før, tror Kåre Mølbak dog ikke, at vi i Danmark eller andre steder i den vestlige verden atter kommer til at opleve udslettende epidemier, som dengang kopper eller pest hærgede.
- Jeg kan ikke forestille mig sådan nogle dommedagsscenarier i Danmark, men andre steder i verden kan jeg godt forestille mig, at der kunne komme nogle vældig store kriser, siger Mølbak.
