Justitsminister Mette Frederiksens første budskab til radikaliserede udlændinge, der vender Danmark ryggen: Drop de syge undskyldninger
Det er hverken samfundets, politikernes eller danskernes skyld, at radikaliserede unge rejser til Syrien som ’hellige krigere’. Det mener justitsminister Mette Frederiksen (S). Flere af de unge har selv fortalt, hvordan fællesskabet i de radikaliserede grupper har virket fristende, fordi det er svært at være muslim i Danmark. De havde brug for at være en del af et fællesskab. Men den forklaring preller helt af på Mette Frederiksen (S).
- Det går simpelthen ikke, at vi strækker vores tolerance så langt. Der er ikke noget i Danmark - hverken i lovgivningen eller i vores omgang med hinanden - der på nogen måde kan legitimere eller retfærdiggøre nogen former for radikalisering.
Det er hverken samfundets, politikernes eller danskernes skyld, at radikaliserede unge rejser til Syrien som ’hellige krigere’. Det mener justitsminister Mette Frederiksen (S). Flere af de unge har selv fortalt, hvordan fællesskabet i de radikaliserede grupper har virket fristende, fordi det er svært at være muslim i Danmark. De havde brug for at være en del af et fællesskab. Men den forklaring preller helt af på Mette Frederiksen (S).
-Det går simpelthen ikke, at vi strækker vores tolerance så langt. Der er ikke noget i Danmark - hverken i lovgivningen eller i vores omgang med hinanden - der på nogen måde kan legitimere eller retfærdiggøre nogen former for radikalisering. Jeg vil ikke acceptere, at en ung mand på 27 år siger, fordi ’vi ikke havde så mange penge, da jeg voksede op’ eller ’fordi jeg engang ikke kunne komme ind på et diskotek’, så er det okay, at ’jeg tager af sted til Syrien og bliver hellig kriger’. Nej, det er ikke okay. Det må han selv tage ansvar for.
Direkte facon
Hvis nogen troede, at Mette Frederiksen ville have en mere rund og rummelig tilgang til udlændingepolitikken end sin forgænger på posten som justitsminister, hardlineren Karen Hækkerup, så kan de godt tro om igen. De første uger er hun blevet mødt af kritik fra sine embedsmænd pga. sin meget direkte facon. Og hun har allerede nået at konstatere, at juraen nogle gange kan være langt fra den virkelighed, hun oplever. Nu er hun klar til at diskutere udlændingepolitik, og hun viderefører sin ’ret og pligt’-opfattelse fra sin tid som beskæftigelsesminister. Udlændige i Danmark har ret til samme vilkår som alle andre, men de har også pligt til selv at gøre alt for at blive velintegrerede.
Ansvar og pligt
- Når man kommer til Danmark, så må man tage pligterne på sig, og man må selv være den aktive i at blive integreret. Man har ansvaret for sine børn og deres opførsel. Man skal ville det danske samfund. Man har pligten til at lære det danske sprog, komme ud at forsørge sig selv og deltage som aktiv samfundsborger. Når man lever op til det, så skal man også have de samme rettigheder. Ansvaret for, at integrationen kommer til at fungere, ligger i høj grad hos dem, der kommer hertil. Jeg oplever ikke danskerne som intolerante og racistiske. Tværtimod.
Skræmt af brutalitet
Mette Frederiksen har ingen respekt for, at unge, som vi har givet trygge vilkår i Danmark, takker os ved at drage i ’hellig krig’.
- Jeg er på lige fod med mange andre danskere både skræmt og forundret over, at folk i Danmark fatter sympati for den brutalitet og umenneskelighed, som Islamisk Stat står for. Det kan undre, at de overhovedet vil bo her, når de har den slags holdninger. Vi skal slå hårdt ned over for den slags. Hvis de er udlændinge på opholdstilladelse, så skal vi kunne forhindre dem i at komme tilbage. Men når man er dansk statsborger, er man som udgangspunkt beskyttet af de rettigheder, der gælder her. Derfor skal vi sørge for, at den gruppe slet ikke tager af sted.
Oplever du, at de danske værdier er blevet sat under pres i disse år?
- Jeg har det helt grundlæggende sådan, at langt hovedparten af udlændingene i Danmark er gode kollegaer, naboer og børn. Langt de fleste er glade for at være i Danmark og har måske været her i flere generationer. De er optaget af at have en god hverdag, et godt liv, og at deres børn får gode uddannelser. De fleste af os har kolleger med minoritetsbaggrund, hvor vi i hverdagen ikke skænker det en tanke, at vi har forskellig baggrund. Det er så vigtigt at holde fast i.
- Men der er også ’lommer’ i Danmark, hvor der er problemer. Hverdagstrygheden er noget af det vigtigste for os. Når man sender sine børn i skole om morgenen, skal man både være tryg ved, at der er en cykelsti, så de ikke bliver kørt ned, og at der ikke står en pigebande bag et hjørne og tager deres tøj eller mobiltelefon. Noget af det allerfarligste er, hvis vi negligerer andres utryghed, fordi vi ikke selv bor i et område med problemer.
Vigtigt med arbejde
En stor del af vælgerne siger, at udlændingepolitikken vil være afgørende for, hvor de sætter deres kryds ved næste valg. Hvad synes du er det væsentligste problem i udlændingepolitikken lige nu?
- Jeg synes, at det væsentligste er at få vores etniske minoriteter i arbejde. Pigerne klarer sig rigtig godt i skolen, og man kan se, at der er mange unge kvinder med minoritetsbaggrund, der er i arbejde.
Men vi har en gruppe af kvinder med minoritetsbaggrund, som har fået lov at blive i kontanthjælpssystemet i stedet for at forsørge sig selv. Det er i mine øjne et alvorligt problem, fordi det også smitter af på næste generation.
- Og så er der hele det her spørgsmål om radikalisering. Der er ikke så mange af dem, men de er stærke, og de fylder meget. I nogle boligområder kan de med deres ’sociale regler’ komme til at fylde meget mere, end deres antal berettiger dem til. Jeg kommer aldrig til at sætte spørgsmålstegn ved, om beboernes utryghed i disse områder er begrundet.
Sammenhængskraft
Fra filmverdenen kender vi begrebet ’Den gode, den onde og den grusomme’ fra en westernfilm om tre revolvermænd. Din forgænger som justitsminister blev kaldt ’hardliner’ på udlændingeområdet. Hvis hun var ’den onde’ , er du så ’den gode’ eller ’den grusomme’ som justitsminister?
- Jeg har godt set, at der er mange, der gerne vil pådutte mig alle mulige mærkater, efter at jeg er blevet justitsminister. Det må man så gøre. Jeg håber, at jeg først og fremmest kan være ’fornuftens stemme’ også på udlændingeområdet. Det er vigtigt at have et Danmark, der hænger sammen, og at vi ikke generaliserer. Men det er lige så vigtigt at slå ned på de problemer, der er.
Virkelighedsfjern
- Jeg er relativ ny justitsminister, men nogle gange bliver jeg forbløffet over, hvor virkelighedsfjern den juridiske diskussion kan være. Selvfølgelig skal vi passe på retssikkerheden og proportionerne. Men hvis man for eksempel på Facebook skriver, at man på et tidspunkt har tænkt sig at kæmpe for islamisk stat, så skal det da naturligvis kunne indgå i både PETs og politiets arbejde.
Hvordan har du oplevet den blæst, der har været om dit samarbejde med embedsmændene her fra begyndelsen?
- Det har været en heftig diskussion. For det første oplever jeg, at Justitsministeriet bestemt er bedre end sit rygte. For det andet er det rigtigt, at jeg er typen, der laver tingene om, hvis de ikke fungerer. Det gælder både lovgivningen og den måde, vi arbejder på her. Jeg lytter altid til det, der bliver sagt. Der er utrolig lidt teflon på mig, og jeg tager altid alle former for diskussioner ind, også dem om min egen person.
