Juhuuuu, der er min mor Den lille mand breder sine tændstikstynde arme ud i forløsning. Endelig kan han favne luften igen. Genfødt af jordskælvs-ruinerne, smurt ind i bygningsstøv, afkræftet og sulten. Alligevel er otte-årige Kiki ukuelig og sender sine redningsmænd fra New Yorks brandvæsen et blændende, kridhvidt smil. Et glimt af håb i Haitis håbløshed. Kiki og hans 10-årige søster, Sabrina, blev i forgårs reddet ud af ruinerne fra et supermarked i Port-au-Prince distriktet Delma. De havde været levende begravet i en uge. På trods af umenneskeligt hårde odds – uden vand og uden mad – var de i live og uden en skramme. Tre søskende døde Børnenes tre søskende overlevede til gengæld ikke jordskælvet. Deres livløse kroppe blev gravet ud af ruinerne tidligere på ugen. Ved en katolsk katedral hev mexikanske redningsfolk 69-årige Ena Zizi ud af ruinerne. 'Jeg har det fint, sådan da,' sagde den ukuelige fighter, da hun kom ud i lyset og fyldte sin dehydrerede krop med en tiltrængt tår vand. Zizis hofte var vredetaf led, og hun havde brækket et ben. Men håbet og troen på overlevelse brændte i den stærke kvindes hjerte. 'Jeg talte med min chef, Gud. Og jeg havde ikke brug for flere mennesker,' fortalte Ena Zizi sine redningsmænd. Den robuste kvinde fortalte, at hun havde talt med en præst, der også var fanget i ruinerne. Han blev dog helt stille efter et par dage. Vejledt via iPhone - En ung mand blev reddet i onsdags efter i tre dage at have ligget i ruinerne fra et seks etagers hus. 39-årige Dan Woolley brugte sin iPhone til at få information om, hvordan han skulle behandle sine sår og skader, mens han stadig lå i ruinerne. De utrolige redningsaktioner og vidnesbyrd om menneskets selvopholdelsesdrift midt i destruktionen går verden rundt. Men de er snarere undtagelsen end reglen. Der er stadig behov for militær- eskorte, når nødhjælpsorganisationer kører ud med nødhjælp. Organisationerne frygter, at selv de, der på mirakuløs vis har overlevet skælvet, kan dø, fordi nødhjælpen ikke kan nå frem. Ifølge Daily Mail blev Læger uden Grænsers las tflymed 12 ton medicinsk udstyr nægtet adgang til Portau-Princes lufthavn tre gange i søndags.