Khaterah Parwani. 30 år. Jurastuderende og debattør. Kommer oprindeligt fra Afghanistan. Kom til Danmark, da hun var tre år.
Khaterah Parwani var hjemme i sin lejlighed i København med sin forlovede, da hun så nyheden om, at en gruppe terrorister havde dræbt og såret adskillige mennesker på et satireblad i Paris.
»Jeg satte mig bare ned i chok. Jeg tænkte slet ikke på, at det var muslimer. Jeg tænkte bare, at det var nogle barbariske psykopater,« fortæller 30-årige Khaterah Parwani.
Som treårig kom hun til Danmark. Hendes familie flygtede fra Afghanistan, fordi faderen var politisk aktiv, nægtede både at tilslutte sig den sovjetisk-støttede afghanske regering og det radikale islamistiske oprør, som markerede sig mere og mere alvorligt. Hans oprør havde alvorlige konsekvenser og blev straffet med fængsel og tortur.
Mens moderen var meget troende muslim, tog faderen afstand fra flere grundlæggende elementer i islam.
Rejste til Afghanistan
Selv nægtede Khaterah Parwani i mange år at tro på en gud. Så blev hun religiøs. Til at begynde med blev hun ‘bogstavtro’ og meget firkantet, som hun betegner det i dag. Men så tog hendes mor hende med til Afghanistan.
»Min mor ville vise mig, hvad det vil sige, når den ekstreme form for bogstavtro bliver fundamentet under et politisk styre. Hvad det gør ved borgernes frihed. I tre måneder rejste jeg rundt i landet, og det omvæltede fuldstændig mit forhold til religion. Da gik det op for mig, at det ikke var den vej, jeg ville gå,« fortæller Khaterah Parwani, der efterfølgende gik igennem en længere eksistentiel krise.
I dag beder hun i perioder stadig fem gange om dagen. I andre perioder falder hun fra. Men Khaterah Parwani har fundet sin balance som muslim, og det skaber en tryghed for hende. Om få måneder er hun færdig med jurastudiet, og ved siden af det har hun også en kunstuddannelse. Både som barn og voksen har hun altid ‘haft for vane at tegne alting’. Det var det, der hjalp hende igennem de eksistentielle kriser.
»Hvis jeg følte mig lænket af religionen, tegnede jeg det ned på papir. Hvis jeg følte mig frigjort, tegnede jeg. Selvfølgelig blev min mor ked af det, når jeg tegnede profeten, men hun forstod også, at jeg var igennem en krise, og at det havde jeg brug for,« fortæller Khaterah Parwani, der ikke forstår, at muslimer bliver så fornærmede over de tegninger.
»Jeg kan ikke forstå, at man ikke bare siger: Det er en meget sjov tegning, men det er ikke en tegning af min profet,« siger Khaterah Parwani.
