KØB PLUS!

Jeg er ikke en dum blondine

Det er dagen derpå for Sisse Marie Holzmann Søby. Glæden sidder naturligvis stadig og vibrerer i hendes smil. Lørdag aften scorede hun sejren i M:G:P 2001. Men der er også en smule træthed at spore.

Hun var tilbage på hotellet i Lyngby ved midnatstid, men det kneb lidt med at falde i søvn.

»Jeg lå vågen til ved halv totiden, tror jeg. Man ligger jo og tænker hele tiden. Det er svært at falde til ro, når man har hoppet rundt hele aftenen,« siger Sisse.

Den ene dag almindelig 8. klasse-elev på Klarup Skole. Den næste autografskriver og midtpunkt. »Det er en dejlig fornemmelse. Jeg elsker at stå på scenen.«

Sisses mobiltelefon har været lukket ned siden den store triumf. Ligesom hendes fire dansere fra Danceaction i Aalborg sidder Sisse med los mobilos i hånden. SMS-beskederne står utålmodigt i kø for at blive tjekket.

Blandt andet fra de venner og klassekammerater, der havde taget hele vejen fra Aalborg til TV-byen i Gladsaxe med bus for at heppe.

»Drengene i min klasse på Klarup Skole har lavet en »fanklub«, men det nu mest for sjov,« siger Sisse. Musik og sang er hendes helt store interesse. Og så er der hesten Mademoiselle Mon Ami og enkelte job som model. Sisse er model og hestepige.

Da B.T. besøger en hesteskole sammen med Sisse, får hun hurtigt skabt fortrolig kontakt med en af hestene.

»Jeg tror, jeg begyndte med at ride, fordi jeg er et naturmenneske. Jeg kan godt lide at have god kontakt med hesten. Jeg synes også jeg slapper godt af, når jeg rider,« siger hun, mens hun må skrive autograf nr. 117 eller deromkring til fire små hestepiger.

Hun har godt bemærket debatten om forældre, der pacer og presser deres helt små børn til ridning.

»Jeg har selv set det til stævner.

Det er helt vanvittigt. Nogle gange er børnene ikke engang fire år og kan dårligt sidde i sadlen. Hvorfor gør folk sådan noget?« spørger Sisse.

»Da jeg lå i sengen her på hotellet i aftes, tænkte jeg meget over, hvordan jeg mon virkede på folk oppe på scenen. Jeg blev vildt begejstret, da vi fik at vide, at vi havde vundet.

Jeg lå og tænkte på, om de opfatter mig som en dum blondine eller noget i den stil. Det synes jeg jo ikke, jeg er,« siger Sisse Søby.

Tænker du meget over, hvordan du virker på folk? »Ja, det betyder meget for mig. Jeg vil ikke virke dum eller krukket. Folk siger nogle gange, at jeg virker lidt barbieagtig.

Jeg kunne slet ikke styre mig oppe på den scene. På den anden side: hvis jeg ikke må være skør i hovedet, når jeg har vundet et Melodi Grand Prix. Hvornår må man så?«

Sisse er 15 og bor hjemme hos sin far og mor i et parcelhus i udkanten af Aalborg.

Faren Christian er betjent og selvstændig - moren Tove er døvekonsulent. Sisse har to søskende, Søs Simone, 10, og Lykke, 21, som lige har gjort den stolte grand prix-vinder til moster.

Sisse har været med i modelkonkurrencen Topmodel 2000. Hjemme i Aalborg har hun arbejdet en del som model. Hun vil gerne fortsætte - om 3 cm. »Jeg er ikke høj nok.

Jeg måler 173, og man skal måle 176 for at have den rigtige højde. Det skal nok komme. Jeg vil meget gerne fortsætte.

Jeg kan godt lide at stå foran publikum og se en masse glade mennesker,« siger hun.

Sådan var det også i TV-byen lørdag aften, en af de største oplevelser i hendes liv. »Jeg tænker ikke så meget over, at jeg skal optræde i Parken.

Alle spørger, men det er jeg slet ikke nået til endnu. Jeg har altid haft melodier i mit hoved, så jeg glæder meget til at indspille en CD.«

Sisse har sunget lige siden barndommen. Så længe hendes mor kan huske tilbage, har datteren sunget siddende ved siden af pianoet. Sisse synger i hele to kor og går til solosang.

Har for nylig været en tur i Sydamerika med det ene kor. Hun er vild med sangeren Stig Rossen og den helt unge debutant Toby.

»Sisse er afholdt af alle. Sisse er bare en sød pige. Hun er utroligt social. Det er derfor, hun er er populær hos sine venner.

Hun har aldrig stræbt efter en karriere. Derfor er det også lidt underligt at sidde her,« siger hendes mor Tove Søby.

Har I snakket om, hvordan I og Sisse skal tackle det hurlumhej, der begynder nu? »Vi har slet ikke haft tid til at snakke om det. Det skal vi have gjort inden længe.

Jeg blev meget glad, da chefen for B&U sagde, at de arbejder sammen med seriøse selskaber. Sisse skal ikke ud, hvor hun ikke kan bunde.

Det er vigtigt, at der er nogle troværdige mennesker omkring hende. Både min mand og jeg har spændende job, så vi kan ikke følge hende døgnet rundt,« siger Tove Søby, som har stor tiltro til pladeselskabet Universal.

Henrik Sørensen fra pladeselskabet er en af familiens venner. Oprindelig var det ham, der opfordrede Sisse til at sende »Du har brug for mig« ind til DR.

Hvordan kan en 15-årig skrive kærlighedssange? »Jeg har faktisk aldrig rigtig haft en kæreste. Det har jeg overhovdet ikke tid til. Jeg får det vel fra film. Jeg holder meget af romantiske film. Jeg bliver inspireret af ting, jeg hører og ser,« siger Sisse.

Hvordan skal din kæreste være? »Stilig. Det skal være en rigtig mandemodel, men han skal være sød. Som type ligesom Oliver Bjerrehuus. Ellers som Toby.

Han er sej. Og så skriver han sine egne sange,« siger Sisse.

»Fremtiden? Jeg regner ikke med, at jeg skal i gymnasiet. Det er vist ikke mig.

Min søster gik i gymnasiet, men brød sig ikke om det. Jeg tror ikke, man skal skal gå den vej, hvis man kan fornemme, at det ikke er én. Jeg kunne godt tænke mig at kunne leve af musikken,« siger Sisse.