Island vedtager finansiel redningspakke

Som følge af den globale finanskrise var Island på nippet til at gå bankerot, erkender statsminister Haarde. Altinget vedtager en vidtrækkende redningspakke.

Stillet over for den største økonomiske krise i moderne tid, enedes Islands parlament i aftes om at vedtage en vidtrækkende redningspakke, som skal forhindre økonomien i at brænde helt sammen.

Den regerende alliance og oppositionspartierne gik sammen om en lov, der giver staten muligheden for uhindret at intervenere i landets kriseramte banker. Loven blev vedtaget sent mandag af Islands parlament, Altinget, og træder i kraft med øjeblikkelig virkning.

- Vi stod over for den mulighed, at den nationale økonomi ville blive suget ind i den globale bankkrises dyb, og at nationen ville ende med at gå bankerot, sagde Islands statsminister, Geir Haarde, under behandlingen af loven i Altinget i Reykjavik.

I en tale til nationen sagde Haarde, at Islands øverste finansielle tilsynsmyndighed vil få vidtrækkende beføjelser til at diktere banker deres politik og vil endda kunne tvinge banker til at fusionere med andre virksomheder eller erklære sig konkurs.

/ritzau/Reuters

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: