"Jeg går, mens jeg stadig er i form. Før det begynder at blive pinligt. Før hukommelsen svigter, og folk begynder at lægge mærke til det," siger Per Madsen, mens hustruen Else nikker.
____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Der er dækket op ved kaffebordet i det selvbyggede parcelhus i Ishøj, hvor den kontroversielle borgmester har regeret i 26 år.Nytårsaften er det slut. Per Madsen abdicerede, og et nyt og mere tilbagetrukket liv er begyndt for den 70-årige socialdemokrat og hustruen gennem 45 år.
"Jeg har det som et lille skolebarn sidste dag før sommerferien. Jeg glæder mig," griner Per Madsen, der om nogen har været både elsket og afskyet.
Elsket af de usædvanligt mange, der stemte personligt på deres borgmester.
Afskyet helt ind i egne rækker, hvor partifæller rynker på næsen af Per Madsens bramfri bemærkninger og kontante meldinger om indvandrere og flygtninge.
"Jamen, de, der rynker på næsen, er ofte folk, der ikke kender noget til de problemer, vi har har her i kommunen.
De bor på behagelig afstand af problemerne. Og de synes ikke, man skal diskutere tingene åbent, som jeg har gjort," siger Per Madsen, der fik 40 pct. af samtlige stemmer i Ishøj ved seneste kommunalvalg.
Han fik også stemmer fra nogle af de 5.000 borgerne med anden etnisk baggrund, der
er en del af kommunens 21.000 indbyggere.
Her på falderebet til den ny tilværelse er det da også udlændingepolitikken, der ligger den gamle maskinarbejder på sinde. Han kræver dog ikke stramninger af udlændingepolitikken for at dæmme op mod den gruppe af utilpassede 2. generationsindvandrere, der hærger kommunen i gadebander og udøver vold og anden kriminalitet.
Og det er ikke fordi "fanden" er blevet gammel og er gået i kloster.
Per Madsen har kig på et helt andet våben. Han vil ramme indvandrerfamilierne på den meget vigtige æresfølelse.
"Indvandrerfamilier må indse, at de mister deres ære, hvis deres børn begår kriminalitet.
Familien bliver æresløs, hvis de ikke får de unge på ret køl og indretter sig efter vores kulturelle normer. Det nytter ikke, at familierne går rundt med skyklapper på.
Vi må gøre det klart for de berørte familier, at de ikke er ansvarsfri i forhold til den kriminalitet, de unge 2. generationsindvandrere begår.
Det er indvandrerfamilierne selv, der har ansvaret for at gribe ind," siger Per Madsen, der samtidig langer kraftigt ud efter den omfattende familiesammenføring, der finder sted blandt især tyrkiske, pakistanske og jugoslaviske familier.
"Det er familien hjemme i landsbyen, der presser på for at få deres unge gift bort til Danmark, hvor de kan få en langt højere levestandard end i hjemlandet.
Men det medfører en række ulykkelige skæbner. Når en ung mand - oftest uden en ordentlig skolegang - kommer til Danmark og bliver gift med en pige, der er vokset her i landet går det galt.
Han er hende underlegen. Og den letteste måde han kan hævde sig på er, ved at være sejere og mere voldelig end de kammerater, han hænger ud med.
Men det er op til familierne i Danmark at sætte hælene overfor presset fra familien i hjemlandet, og ændre det mønster," siger Per Madsen, der ikke vil kræve stramninger af udlændingepolitikken her og nu.
"Regeringens integrationspakke, der omfatter 78 punkter, er først trådt i kraft for et halvt år siden. Nu må vi lige se, hvordan den virker i praksis," siger Per Madsen, der er godt tilfreds med indholdet af lovpakken.
Den indeholder mange af de foreslag Per Madsen og Ishøj kommune selv foreslog partitoppen i slutningen af 70'erne.
"Men dengang blev foreslagene fejet af bordet," siger den gamle bykonge, der blev beskyldt for at diskriminere, dengang han foreslog, at der kun måtte være en eller to indvandrerfamilier i hver opgang.
"I dag er der lovgivet om det. Men da jeg foreslog det, blev jeg udskreget som racist," husker Per Madsen.
Han følger opmærksomt den magtkamp, der finde sted i Socialdemokratiet i øjeblikket, hvor "strammere" og "humanister" slås om den udlændingepolitiske linje.
"Der er kun en fløj, der kan vinde, og det er strammerne. Hvis ikke man forstår det, så er partiets dage slut.
Så kan vi blive sådan en lille sekterisk gruppe som de radikale. Der er ingen vej tilbage. Nu har man været meget imødekommende med hensyn til alt, hvad der hed indvandrere og flygtninge.
Nu må man også tage konsekvensen og indstille sig på, at det kræver andre tiltag," siger Per Madsen, der mener at regeringen må lægge socialpolitikken om.
Og blandt andet differenciere de ydelser, som indvandrere og flygtninge kan få fra det offentlige.
"Indvandrene kan godt få arbejde. Men hvis de ikke har nogen uddannelse, kan de kun få lavstatusjobs, med lave indtægter. Og så kan familien samlet få flere penge fra det offentlige.
Men den klientgørelse holder ikke. Man er nødt til at se på, hvilken indtægt folk kunne få i hjemlandet, og så finde et fornuftigt leje mellem indtægten i hjemlandet og niveauet her," siger Per Madsen.
Trods de kontante holdninger til udlændinge har han intet til overs for Dansk Folkeparti. Og han afviser et nærmere samarbejde med Pia Kjærsgaards folk.
"Der er ikke fugls føde på Pia Kjærsgaards politik. Det hele er jargon," lyder salutten, fra den gamle bornholmer.
Han flyttede til København i 1956, fordi hans hustru Else, der er uddannet sygeplejerske, skulle studere her.
Parret slog sig ned på en mark i Ishøj i nærheden af kysten, hvor de byggede deres parcelhus. Siden er boligkvarteret skudt op omkring dem.
Ved årsskiftet overlod Per Madsen borgmesterkæden til partifællen, 1. viceborgmester Ole Bjørstorp. Og frem til kommunalvalget om knap et år indtager Per Madsen så sin partifælles sæde i byrådet.
Men uden borgmesterjobbet får Per Madsen nu mere tid sammen med Else og parrets tre voksne børn og de ti børnebørn i alderen fra to år til 19 år.
Selvom skiftet er selvvalgt, har den gamle smed ikke planlagt sit otium minutiøst.
Men der skal nok blive plads til et par ekstra charterture til syden, helst uden for sæsonen, når der ikke er så varmt. Og så har han lige købt en Ford Scorpio, der let kan trække familiens campingvogn.
"Vi holder meget af at campere, både herhjemme og i Sverige og Norge, så det bliver der mere tid til nu. Og så låner vi børnebørnene indimellem, det er sjovt.
Der må være andet i livet end politik. Nu har jeg i årevis stået op kl. fem om morgenen for at være forberedt, når Københavns Radio ringer kl. kvart i seks. Så pumper adrenalinen fra tidlig morgen.
Nu ser jeg frem til at nyde tilværelsen i et andet tempo," siger den kontroversielle socialdemokrat.
