Landsretten har pålagt Topdanmark at betale tre mio. kr. plus renter i erstatning til nordjysk psykolog, der kom til skade i 1994. Alligevel nægter forsikringsselskabet at afslutte sagen
Som de fleste andre velfungerende danskere har de aldrig haft noget ønske om at få brug for et forsikringsselskab. Forsikring er jo netop til for at genskabe sikkerhed og tryghed, når man pludselig mister begge dele. Det gjorde Henrik Asbo 27. oktober 1994.
Han holdt stille på motorvejen som følge af et færdselsuheld, som han ikke selv var indblandet i, da han blev påkørt bagfra af en bilist, der ikke havde set, at der var sket en ulykke.
Der var tale om en meget voldsom påkørsel - formentlig med en fart på nær 100 km/t. Begge biler blev totalskadede, og Henrik Asbo fik en svær piskesmældslæsion. Han blev kørt på sygehuset til behandling for gener i nakke, hoved og skuldre.
Allerede natten efter uheldet fik han gener i højre arm. I de følgende måneder tiltog problemerne. Fem måneder efter ulykken blev han ramt af en blodprop i hjernen. Efter blodproppen blev Asbo ramt af udtalte taleforstyrrelser og lammelser i højre side.
I den situation har man brug for et forsikringsselskab, og Topdanmark reagerede da også professionelt på sagen. Fem måneder efter uheldet erkendte Topdanmark, at man var erstatningspligtig. Derfor betalte man løbende tabt arbejdsfortjeneste til Henrik Asbo i to år.
Og derfor reagerede det nordjyske ægtepar også med forbløffelse, da Topdanmark pludselig nægtede at betale for Henrik Asbos varige mén, da det blev fastslået, at han var 100 procent invalid og aldrig vil genvinde sin førlighed.
Det var Arbejdsskadestyrelsen, der åbnede en kattelem for Topdanmark og fik forsikringsselskabet til at forsøge at løbe fra regningen. Arbejdsskadestyrelsen kunne godt fastsætte Henrik Asbos méngrad - men styrelsens læger tvivlede pludselig på, at der var sammenhæng mellem trafikuheldet og Henrik Asbos sygdom.
Synspunktet var overraskende, fordi flere speciallæger - udpeget af Topdanmark selv - under hele forløbet havde vurderet Asbo uden på noget tidspunkt at have været i tvivl om, at hans gener var forårsaget af ulykken. Topdanmark meddelte alligevel, at man stoppede udbetaling af yderligere erstatning.
I juni 1999 stævnede Henrik Asbo så Topdanmark. Sagen blev forelagt Retslægerådet, der ikke mente, at der var dokumenteret nogen sammenhæng mellem ulykken og Asbos sygdom. Retslægerådet turde dog ikke udelukke, at der var sammehæng mellem trafiklulykken og de omfattende skader, som Asbo fik få måneder efter ulykken.
21.-22. maj i år nåede sagen endelig frem til afgørelse i Vestre Landsret. Her vidnede fire speciallæger til fordel for Henrik Asbo. De fastslog enstemmigt, at hans invaliditet var forårsaget af ulykken i oktober 1994.
Landsretsdommerne gav derefter sagens parter en såkaldt tilkendegivelse: en redegørelse for, hvordan en dom vil se ud.Dommerne tilkendegav, at Topdanmark skal betale erstatning, fordi der er en påviselig sammenhæng mellem trafikulykken og hans invaliditet.
Samt at Topdanmark også er pligtig at betale, fordi man allerede tidligt i sagens forløb havde anerkendt at være erstatningspligtig.
»Så troede vi, at sagen endelig var slut. Men nej. Selskabet vil have en dom. Og vi kan nok regne ud hvorfor. Når de får en dom, kan de forsøge at få sagen for Højesteret. Vi skal nok vinde én gang til - men er det anstændigt at forlænge sagen, så vi kan holde 10 års jubilæum med den?« spørger Britta og Henrik Asbo. pbo
