Dræbersnegle formerer sig i massevis for tiden rundt om i de danske villahaver og parker, og er en plage over det meste af Europa. Men ingen ved, hvordan vi mest effektivt kan bremse den røde snegl. En af årsagerne er, at vi ikke ved, hvor den kommer fra.
- Undersøgelser i Spanien og Portugal (den iberiske halvø, red.) viser, at den snegl, vi kender som dræbersneglen, ikke er fra de lande. Det er pinligt, men ingen ved endnu, hvor den så faktisk kommer fra, siger Frank Jensen fra Naturhistorisk Museum i Århus til JydskeVestkysten.
I lang tid har det været en almindelig opfattelse, at sneglen er kommet ind med jord og grøntsager fra det sydlige Spanien, men den holder altså ikke.
Første gang, der er registreret masseoptræden af dræbersnegle i Europa er i 1960-65. I dag findes den især i Sverige, Norge, Tyskland, Frankrig, Polen, England og Irland.
Og intet tyder på, at den nordlige kulde kan bremse den.
- Jeg har personligt observeret, at dræbersneglene har klaret vintertemperaturer på minus 36 grader i Sverige. Så den der med, at der bare skal en god vinter til, holder heller ikke, siger Frank Jensen.
Når det er vigtigt at finde ud af, hvor sneglen stammer fra, skyldes det især en ting.
- Vi skal finde ud af, om den har naturlige fjender dér, hvor den kommer fra. Det kunne være en snylter eller en sygdom, som en gang imellem gør det af med den. Men der findes stort set ikke forskning i emnet herhjemme, siger Frank Jensen.
Han mener, at spredningen herhjemme især skyldes de mange vandløb, som sneglene falder i og bliver ført rundt med. Der optræder ofte mange dræbersnegle langs vandløb.
