Anker Jørgensens hjemlige havn var Sydhavnen. Lejligheden på Borgbjergsvej blev en legendarisk adresse, som han end ikke ville bytte ud med Marienborg. Vi er gået en tur ad Ankers yndlingsstier.

Man siger, at Anker Jørgensen boede en menneskealder i Sydhavnen, men hvis det er lig med 30 år, så boede Anker Jørgensen, der faktisk i to. Han flyttede dertil i årene efter Anden Verdenskrig, 1949 for at være helt præcis, og selv da han i 1972 fik nøglerne til Marienborg med statsministerposten, blev han boende i lejligheden på Borgbjergsvej i Sydhavnen, der dengang gik for at være et arbejderkvarter med et af Københavns hårdeste sociale miljøer.

LOG IND PÅ BT PLUS og læs hele den store reportage fra Sydhavnen, hvor BT følger i Anker Jørgensens fodspor. Her besøger vi de steder der har betydet noget helt specielt for ham og snakker med de mennesker vi møder på vores vejen - folk der kendte Anker på en helt særlig måde...

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.


Anker Jørgensens hjemlige havn var Sydhavnen. Lejligheden på Borgbjergsvej blev en legendarisk adresse, som han end ikke ville bytte ud med Marienborg. Vi er gået en tur ad Ankers yndlingsstier.

Den ligger der stadig. Pavillonen. Midt på Mozarts Plads i Sydhavnen ligger det flade, sekskantede træhus omkranset af røde boligblokke. I dag huser den en hip kaffebar, men engang stod Laila bag disken og serverede kaffe og æblekage for Anker Jørgensen.

Man siger, at Anker Jørgensen boede en menneskealder i Sydhavnen, men hvis det er lig med 30 år, så boede Anker Jørgensen, der faktisk i to. Han flyttede dertil i årene efter Anden Verdenskrig, 1949 for at være helt præcis, og selv da han i 1972 fik nøglerne til Marienborg med statsministerposten, blev han boende i lejligheden på Borgbjergsvej i Sydhavnen, der dengang gik for at være et arbejderkvarter med et af Københavns hårdeste sociale miljøer.

En af dem, der har besøgt Anker Jørgensen mange gange i hjemmet, er forfatter og journalist Alex Frank Larsen. Han har fulgt Anker Jørgensen gennem 50 år og begået to bøger om ham, senest en næsten 600 sider lang biografi under titlen ’Anker - Et liv med fejder’.

Et lys, en lille samling blomster og ’en sidste hilsen til Anker’ blafrer i vinden ved hoveddøren til det almene boligbyggeri på Borgbjergs-vej, hvor Anker Jørgensen boede fra 1960 til 2008. Foto: Michael Bothager
Et lys, en lille samling blomster og ’en sidste hilsen til Anker’ blafrer i vinden ved hoveddøren til det almene boligbyggeri på Borgbjergs-vej, hvor Anker Jørgensen boede fra 1960 til 2008. Foto: Michael Bothager
Vis mere

»Først og fremmest betød Sydhavnen for Anker en fantastisk mulighed for at få en lejlighed. Da han giftede sig med Ingrid i 1948, måtte de bo hos hans faster på Amager, og som nygift har man jo lidt andre drømme. Anker stod i kø en hel nat ved boligselskabet AKB ved Hovedbanegården, hvor Ingrid kom ind med kaffe og franskbrød, så de kunne få deres egen lejlighed. Siden kom han til at elske kvarteret. Han blev jo anset for at være et stort talent herude, så han blev hevet ind i alverdens ting og var bl.a. aktiv i skolebestyrelsen, hvilket hans unger vist ikke syntes var så sjovt,« fortæller Alex Frank Larsen.

Kaffe og æblekage

Engang kom Anker Jørgensen hos Laila for at få sin kaffe og sin æblekage her i Pavillonen på Mozarts Plads, men i dag serverer 21-årige Jeppe Bentzen caffe latte for os i to-go-krus. Han har ikke selv mødt Anker Jørgensen, men han forsikrer, at han udmærket ved, at han ‘boede lige deroppe’ og viser det nye nummer af Sydhavnens Beboerblad, som har dedikeret forsiden til Anker. Sidste år åbnede ham, de kalder ’Grødkongen’ i København, caféen Wolfie – opkaldt efter Wolfgang Mozart – her i Pavillonen, i et forsøg på at ‘puste nyt liv i Sydhavnens epicenter’, som han formulerede det, men snart river kommunen den ned. Der skal være en metro-station, men det er ikke Anker Jørgensens fortjeneste.

Borgbjergsvej 1 havde engang et værtshus til nabo. I dag er adressen omgivet af en Matas og Flügger Farver.
Borgbjergsvej 1 havde engang et værtshus til nabo. I dag er adressen omgivet af en Matas og Flügger Farver.
Vis mere

»Da de lavede den første metro, og Sydhavnen blev sprunget over, havde folk herude en forventning om, at det måtte Anker da kunne rette op på, men det ville han ikke. Han ville ikke have særbehandling,« fortæller Alex Frank Larsen.

Fra Pavillonen på Mozarts Plads løber den omtalte Borgbjergsvej ned. En bred gade med rækker af røde murstensblokke i fire etager, som tilsammen udgør et alment boligbyggeri under boligselskabet AKB. Bag den rødmalede dør og det sprossede vindue i nummer 1 fører trappen op til den lejlighed på tredje sal, som familien Jørgensen overtog i 1960. Her boede Anker Jørgensen med sin hustru Ingrid og deres fire børn Kirsten, Peter, Mette og Lars, men adskillige statsledere, ministre og journalister har gennem årene taget turen op til ‘tredje til venstre’ og gjort Borgbjergsvej 1 til en legendarisk adresse.

Reoler belæsset med bøger

»Egentlig fik han jo stillet ministerbolig til rådighed, men Marienborg var et slot, og Anker var en beskeden mand, så det var ikke noget for ham. Han jokede med, at huset var så stort, at han ikke kunne finde øloplukkeren. Det var ikke for at bevise noget, han befandt sig bare bedst her,« fortæller Alex Frank Larsen.

Det var derfor af gode grunde en uvant statsministerbolig, der mødte udenlandske statsoverhoveder. Den tre et halvt værelses lejlighed udgjorde hjemmet for seks mennesker og var i Ankers ånd usnobbet indrettet med kvalitetsmøbler og reoler fra gulv til loft belæsset med bøger.

Forfatter Alex Frank Larsen ved hoveddøren til den boligkarré på Glücksvej, hvor Anker og Ingrid Jørgensen boede i deres første år i Sydhavnen, inden de i 1960 fik lejligheden på Borgbejrgsvej. Damen på tredje sal bekræfter, at det skam var her, Anker boede.
Forfatter Alex Frank Larsen ved hoveddøren til den boligkarré på Glücksvej, hvor Anker og Ingrid Jørgensen boede i deres første år i Sydhavnen, inden de i 1960 fik lejligheden på Borgbejrgsvej. Damen på tredje sal bekræfter, at det skam var her, Anker boede.
Vis mere

»Han var gode venner med Tyrkiets premierminister Ecevit, og i 1981 holdt denne jul med Anker og ungerne. Det var i sig selv noget af en oplevelse for en sunnimuslim at skulle om juletræet, men at Ankers søn, der var buschauffør, også tog på arbejde ud på aftenen, forekom premierministeren helt utænkeligt.«

Det var også her, vejene blev spærret af, da Vietnams premierminister kom på et kontroversielt besøg i 1977, og her, at staben af ministre stod og sang morgensang på Anker og Ingrids sølvbryllupsdag i 1973, inden hele flokken blev inviteret på kaffe og morgenbrød på tredje.

I dag er det snart otte år siden, at Anker Jørgensen flyttede fra Borgbjergsvej, men Sydhavnen har ikke glemt ham. Der ligger blomster, et udbrændt lys og et kort med et farvel til Anker: ’En sidste hilsen fra Sydhavnen’. Naboerne har heller ikke helt glemt ham.

Vi ringer på i ‘tredje til venstre’, men uden reaktion. I stedet kommer underboen ud i vindjakke og kondisko og fortæller, at ‘de nye’ er så unge, at de ikke husker Anker. Selv oplevede han at blive inviteret til hyggeaften hos Anker i 90erne, inden hustruen Ingrid blev syg: »Nu skulle Anker altså til at lære nogle i opgangen at kende, og så blev vi alle hentet op. Det tog den hele aften og den halve nat,« husker underboen, der selv har boet her i 30 år. Men han ’skal ikke stikke næsen frem’ og have sit navn i avisen, siger han.

Historien går, at Anker Jørgensen altid cyklede hjem til Borgbjergsvej i middagspausen på Christiansborg og spiste Ingrids frikadeller, men sandheden er, at statsministeren også dengang var en travl mand. Anker Jørgensen kunne klare sig på tre-fire timers søvn, han stod op klokken 6 og læste 15 sider skønlitteratur og derpå alle aviserne, inden han mødte i ministeriet før alle andre. Mens han regerede inde på Borgen, regerede Ingrid i hjemmet.

Engang kom Anker Jørgensen efter kaffe i Pavillonen her på Mozarts Plads. I dag serverer ’Grødkongen’ Lasse Skjønning Andersen ’friskbagt surdejsbrød og kvalitetskaffe’, som det hedder i en omtale af stedet.
Engang kom Anker Jørgensen efter kaffe i Pavillonen her på Mozarts Plads. I dag serverer ’Grødkongen’ Lasse Skjønning Andersen ’friskbagt surdejsbrød og kvalitetskaffe’, som det hedder i en omtale af stedet.
Vis mere

Ingrid kunne godt være skrap

»Under en tur til Kina ville Anker lige drikke en afskedsbajer med journalisterne, men kort efter kom Ingrid hen, og hun sagde kun ét ord: ‘Anker!’, og så luntede han ellers af.«

Alex Frank Larsen griner kort, inden han slår over i alvor og siger: »Ingrid kunne godt være skrap, men hun var og blev hans faste støtte. Det var et hårdt slag for ham, da hun blev syg og siden døde i 1997. Han savnede hende så forfærdeligt.«

I 2008 måtte den tidligere statsminister selv sande, at han ikke længere magtede trapperne til tredje sal, og han flyttede i første omgang til plejehjemmet Plejebo på Vesterbro og siden til Langgadehus i Valby. Men Anker Jørgensen var ikke sådan at slå ud. Han fik 52 ‘knippelgode’ kvadratmeter i en beskyttet bolig.

»Han savnede sine mange bøger. Jeg spurgte engang, hvordan var det var at bo på plejehjem, og så svarede han: ‘Man laver jo ikke andet end at hygge sig’. Hvad vil du ellers, spurgte jeg. ‘Bruge den her’,« siger Alex Frank Larsen og tapper et par gange på pandebrasken.

Pakistanske Zubairazam Malik, der står bag disken i kiosken Minimarked på Borgbjergsvej, husker udmærket den tidligere statsminister.
Pakistanske Zubairazam Malik, der står bag disken i kiosken Minimarked på Borgbjergsvej, husker udmærket den tidligere statsminister.
Vis mere

Respekt for en ældre herre

Et par opgange fra Borgbjergsvej ligger kiosken Minimarked plastret ind i reklamer for billige telefonkort. Bag disken står pakistanske Zubairazam Malik. Han har lige solgt en karton Look og to ‘kyllinger’, inden han afslører, at han i begyndelsen ikke anede, at han solgte varer til en tidligere statsminister. Eller det vil sige: Første gang måtte Anker Jørgensen pænt gå hjem igen, for dankort-terminalen virkede ikke, men en kollega nåede at stoppe ham: ‘Er du ikke klar over, hvem den mand er?’ Og så stormede Malik ellers efter ham, for en tidligere statsminister skulle naturligvis have sine varer.

»Man skal have respekt for en ældre herre som ham. Han kom med sin stok og slæbte poser med sig, og uanset hvor meget vi ville hjælpe ham, så ville han klare det selv. Han var en meget fin mand,« siger Malik.

Det var også den kiosk, rocksangerne Christian Juncker og Jonas Breum blev sendt ned i tilbage i 2007. De unge kunstnere var mødt op for at lære S-koryfæet lidt at kende forud for hyldest-cd’en ‘De største er de små – Sange til Anker ’, hvor de to medvirkede.

»Da Anker så åbnede i lejligheden, blev de noget paf. Han stod iført underbukser, og så rakte han dem ellers 300 kroner og bad dem hente ‘en flok bajere’. Det gjorde noget indtryk, og de endte med at blive ret begejstrede for ham,« husker Alex Frank Larsen.

Beboerbladet i Sydhavnen nåede i sidste øjeblik at skifte forsiden ud og dedikere den til Anker Jørgensen, da nyheden om hans død kom ud for to uger siden.
Beboerbladet i Sydhavnen nåede i sidste øjeblik at skifte forsiden ud og dedikere den til Anker Jørgensen, da nyheden om hans død kom ud for to uger siden.
Vis mere

Fra Minimarked kan vi skimte den karakteristiske blårøde Steff Houlberg signatur længere oppe ad gaden. Pølsevognen, som Anker Jørgensen også ofte frekventerede. ‘Han skulle altid have en frankfurter med brød. Og kaffe med fløde, der vist var Gammel Dansk’, fortæller en kunde fra Ankers stamplads. Det var i ‘Francos tid’, og den nye ejer giver ikke meget for vores nostalgiske jokken i Ankers fodspor. Vi er ikke de første, der har fået den idé, lader han forstå. Faktum er dog, at Anker Jørgensen gav meget for pølsevognen, og at han stadig tog bussen herud fra plejehjemmet.

»Anker insisterede på at komme ud blandt helt almindelige mennesker. Han kunne finde på at tage bussen ud og så gå hjem ad de store indfaldsveje, som f.eks. Amagerbrogade, men det tog jo en helvedes tid, fordi han ikke kunne gå i fred, fordi vedkommendes svoger måske havde været tillidsmand et sted, hvor Anker engang havde været på besøg, og nu skulle de lige have en snak,« fortæller Alex Frank Larsen.

For enden af Borgbjergsvej leder Enghavevej bilerne ind mod Vesterbro og indre by i høj fart, og nogle hundrede meter længere inde rammer vi vejen ned til Danmarks ældste kirkegård. Anker Jørgensen selv nød at gå tur herinde på Vestre Kirkegård, hvor mange af hans partifæller og bekendte ligger begravet ved søen i hjertet af parken. Stedet går under navnet ’Det Røde Hav’, fordi der ligger socialister på den ene bred og kommunister på den anden. Først troner Thorvald Staunings sten ved søkanten, ved siden af ham stenen for Per Hækkerup og frue og dernæst følger en mere undseelig sten. ’Ingrid Jørgensen’ står der med god plads omkring til at indgravere endnu et navn, mens nederste linje, ’Socialdemokratiet’, næsten er sunket i jorden.

»Vi må da håbe, at det ikke er tegn på partiets retning,« bemærker forfatteren.

21-årige Jeppe Bentzen arbejder i Anker Jørgensen stamcafé. Han har ikke selv mødt Anker, men han kender udmærket historierne om, hvor han boede.
21-årige Jeppe Bentzen arbejder i Anker Jørgensen stamcafé. Han har ikke selv mødt Anker, men han kender udmærket historierne om, hvor han boede.
Vis mere

Graven er allerede et tilløbsstykke. Der ligger røde roser, en fotograf står og filmer, mens seks cyklister stopper op og studerer deres kort. De er på besøg fra Aalborg.

»Skal Anker ligge her? Nej, hvor spændende!« udbryder en, og så går snakken. Får Danmark mon nogensinde en statsminister med en baggrund som Ankers igen? En and lander på Staunings sten og skræpper med. Det er nu ikke så pænt at sidde og skide på en statsministers grav, bliver vi enige om, inden vi vender ryggen til og går mod Sydhavnens centrum.

Kærlig hilsen fra Sydhavnen

Tilbage på Mozarts Plads sidder en flok af Sydhavnens originale klientel og nyder nogle grønne Tuborg under en gavmild formiddagssol. De kan ‘sgu sagtens huske Anker’. Han kom der så sent som sidste sommer med bussen fra plejehjemmet og hilste på.

»Han gad ikke tale politik på sine gamle dage, men han ville gerne tale om Sydhavnen. I gamle dage skulle han altid forbi Las Vegas (værtshus, red.), inden han skulle hjem til Lillemor, men de senere år skulle han bare i kiosken og have en Københavnerstang,« fortæller en snakkesalig mand iført kasket og briller.

Et flok turister fra Aalborg havde lånt cykler og taget turen til Vestre Kirkegård for at se statsminister-gravene. Stenen for Anker Jørgensens hustru  Ingrid, der ses i forgrunden, blev rejst i 1997. Snart skal Anker Jørgensens urne sænkes ned samme sted. foto: Michael Bothager
Et flok turister fra Aalborg havde lånt cykler og taget turen til Vestre Kirkegård for at se statsminister-gravene. Stenen for Anker Jørgensens hustru Ingrid, der ses i forgrunden, blev rejst i 1997. Snart skal Anker Jørgensens urne sænkes ned samme sted. foto: Michael Bothager
Vis mere

Gruppen bliver enige om, at de ikke er fotogene nok til avisen, men de vil gerne fortælle. ‘Man bliver helt rørt’, som en yngre kvinde bemærker, mens en Hus Forbi-sælger topper den med at sige, at han har tænkt sig at tage ud og lægge en blomst på Vestre Kirkegård. De andre nikker. Bisættelsen er ikke for dem. Det er ikke til at få plads for politikere og statsoverhoveder, mener de.

»Men vi vil gerne sende Anker en kærlig hilsen fra alle os her i Sydhavnen. Det må du godt tage med.«