Nye tal fra Dyrenes Beskyttelse viser, at danskerne sidste år skilte sig af med 4.000 kæledyr, som de ikke længere ønskede at have, ved eksempelvis at efterlade dem i naturen. Tallet er dog reelt højere, da de dyr, der afleveres til andre dyreværnsorganisationer, ikke er med i statistikken fra Dyrenes Beskyttelse.

Hos Dansk Dyreværn Aarhus bor der lige nu katte, hunde, kaniner, undulater og en enkelt hane. Nogle af dem har ejerne selv afleveret, mens andre er blevet indleveret af folk, der ikke længere ønsker at have dem. Internatleder Anne Trane fortæller, at internatet altid forsøger at finde frem til ejerne, når et dyr bliver indleveret. Lykkes det ikke, finder internatet et nyt hjem til dem.

LOG IND PÅ BT PLUS og læs om de dyr der efterlades og hvilke overvejelser du skal gøre dig inden du anskaffe dig et kæledyr.

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.


Hos Dansk Dyreværn Aarhus arbejder de på at finde nye hjem til nogle af de efterladte dyr.

Viola kigger med sine grønne øjne ud af transportkassens gitterlåge. Den grå, knap fem måneder gamle kat har netop forladt sin midlertidige bolig, et bur på Dansk Dyreværn Aarhus’ internat i Tranbjerg, og er på vej til sit nye hjem.

Katten flytter ind hos syvårige Clara Lyum Folkmann, der sammen med sine forældre er kørt til Tranbjerg for at hente katten hos Dansk Dyreværn Aarhus.

»Vi vil gerne hjælpe en kat til et godt hjem. Der er mange katte, der bliver efterladt, og vi vil gerne give en af dem et hjem, hvor den har det godt,« forklarer Claras mor Maria Folkmann.

Syvårige Clara er klar til at tage sin nye kat, Viola, med hjem fra Dansk Dyreværn Aarhus’ internat i Tranbjerg. Foto: Mikkel Berg pedersen
Syvårige Clara er klar til at tage sin nye kat, Viola, med hjem fra Dansk Dyreværn Aarhus’ internat i Tranbjerg. Foto: Mikkel Berg pedersen
Vis mere

Smider 4.000 dyr ud

Nye tal fra Dyrenes Beskyttelse viser, at danskerne sidste år skilte sig af med 4.000 kæledyr, som de ikke længere ønskede at have, ved eksempelvis at efterlade dem i naturen. Tallet er dog reelt højere, da de dyr, der afleveres til andre dyreværnsorganisationer, ikke er med i statistikken fra Dyrenes Beskyttelse.

»Vi ser desværre, at der er nogle, som smider deres kæledyr ud, når de ikke magter dem længere. Det er bekymrende,« siger Jens Jokumsen, chefkonsulent i Dyrenes Beskyttelse.

Hos Dansk Dyreværn Aarhus bor der lige nu katte, hunde, kaniner, undulater og en enkelt hane. Nogle af dem har ejerne selv afleveret, mens andre er blevet indleveret af folk, der ikke længere ønsker at have dem. Internatleder Anne Trane fortæller, at internatet altid forsøger at finde frem til ejerne, når et dyr bliver indleveret. Lykkes det ikke, finder internatet et nyt hjem til dem.

Tænk dig om

»Jeg ser det her sted som en mellemstation for dyrene, som skal finde et nyt hjem, og de skal have det godt, mens de er her,« siger Anne Trane.

Hun mener, at en stor del af problemet med de efterladte dyr består i, at det ikke er alle, der sætter sig grundigt ind i tingene, når de anskaffer sig et kæledyr.

»Hvis alle var lige så grundige, når de køber et kæledyr, som når de køber en bil, så ville vi ikke se alle de dyr, der bliver efterladt,« siger Anne Trane.

GUIDE: FØR DU KØBER KÆLEDYR

​Forberedelse:

Sæt dig godt ind i, hvad det er for et dyr, du gerne vil anskaffe dig og overvej, om dyret passer til dine behov. Er det en kat, bør du overveje, om den skal steriliseres, så du ikke risikerer, at der lige pludselig er killinger.

Race:

Vil du gerne have en hund, så sæt dig grundigt ind i, hvilken race, der passer til dine behov.

Levetid:

Sæt dig også ind i, hvor længe kæledyret normalt lever og overvej, om du vil have et kæledyr i fem, ti eller måske tyve år.

Tid:

Overvej, om du har tid til at have et kæledyr. Er det eksempelvis en hund, der har brug for at blive aktiveret meget, så er det vigtigt, at du har tid til at opfylde dens behov.

Økonomi:

Det koster penge at have et kæledyr. Det skal naturligvis have foder, men der er også udgifter til dyrlæge og andre fornødenheder, og du bør derfor overveje, om du har råd til at have kæledyret.

Plads:

Har du plads nok? En undulat skal have et bur, mens en stor, aktiv hund har brug for mere plads at boltre sig på. Derfor bør du overveje, om du har plads til det kæledyr, du gerne vil have.

Kilde: Dansk Dyreværn Aarhus og Dyrenes Beskyttelse