Mindst 120.000 voksne danskere udsættes hvert år for stalking. Unge kvinder er den mest udsatte gruppe. 34-årige Frejamay November blev overvåget af sit barns desperate far.
Frejamay November modtog en onsdag eftermiddag forrige år et 70 siders dokument i sin e-boks. Og det hun så, rystede hende: Siderne indeholdt detaljerede beskrivelser af hende og hendes datters færden i de forudgående tre måneder.
Frejamay havde fået en stalker.
Ifølge en rundspørge foretaget af Kantar Gallup for Berlingske har én ud af seks unge været udsat for stalking. Rundspørgen er foretaget i en repræsentativt udvalgt målgruppe på 1.097 personer.
Her svarer 16 procent i aldersgruppen mellem 18 og 35, at de har oplevet at blive stalket. Tallet er lavere blandt de 36-59 årige, hvor 13 procent er blevet stalket, mens ni procent blandt svarpersonerne over 60 år har haft en stalker.
I alt svarer 12 procent af de adspurgte, at de har oplevet at blive stalket. Af disse er 29 procent i dag udsat for stalking eller har oplevet det inden for det seneste år. Dette svarer ifølge Gallup til at ca 160.000 og mindst 120.000 voksne danskere udsættes for stalking årligt. Der skal i forbindelse tages forbehold for en ret stor statistisk usikkerhed på grund af det lave antal personer, der har svaret ja til, at de har oplevet stalking.
Uanset om man er ung eller gammel, mand eller kvinde, er stalkingen invaliderende.
»Det påvirker ens sociale muligheder, og det krænker ens firhed. Det sætter spørgsmålstegn ved ens grænser, og selve ens ret til at have grænser. For nogle er det traumatiserende og mange udvikler stress, angst eller depressive symptomer efter, de er blevet udsat for stalking,« siger psykolog Thomas Gejlsbjerg Andersen fra Dansk Stalking Center.
Det står særligt slemt til blandt kvinderne. Således svarer 15 procent af kvinder i alle aldre i rundspørgen, at de har haft en stalker mod blot 9 procent af mændene.
For 34-årige Frejamay November startede stalkingen efter en episode i hendes lejlighed, da den desperate far til deres fælles barn opsøgte hende en dag, fordi han ville være sammen med barnet.
Det var på et tidspunkt, hvor datteren ikke havde sovet i to dage, fortæller Frejamay. Hun bad ham derfor komme tilbage senere. Det ville han ikke acceptere. Først da hun truede med at tilkalde politiet, forlod han lejligheden.
Og så begyndte stalkingen. Det fandt hun dog først ud af tre måneder efter, da hun en onsdag eftermiddag, midt i en strid om samvær, modtog en aktindsigt på 70 sider. De afslørede, at faren gennem de forudgående tre måneder havde overvåget hende minutiøst og sendt alle informationerne til Statsforvaltningen.
Frejamay var rystet.
Manden, som hun havde et barn med, og som i hele perioden havde haft samvær med barnet, havde fulgt hendes færden. Han havde vidst, hvor hun var hvornår. Hvem der kom og gik fra hendes lejlighed. Han havde fulgt med i alt, hvad hun skrevet på de sociale medier, og han havde sågar regnet ud, hvor lang tid hun så havde været væk hjemmefra. Og sendt det hele til de danske myndigheder.
»Hele mit system gik i stykker. Jeg var bange hele tiden. Manden boede lige nedenunder, så han kunne høre alt, selv hvornår min datter græd. Jeg følte mig fanget i et bur,« fortæller Frejamay.
Da Berlingske besøger Frejamay er det på hendes nye, hemmelige adresse. Der er fortsat aftaler om samvær, så to gange om ugen afleverer Frejamay sit barn til den mand, der overvågede hende i tre måneder. Det har Frejamay accepteret – for han har senere undskyldt, at han overvågende hende, men hun har endnu ikke tilgivet ham:
»Det har haft kæmpe omkostninger. Jeg har forståelse for, at han har været en desperat far, men det ændrer ikke på, at han har ansvar for sine handlinger,« siger hun.
Og det har været heftigt, siger hun:
»Det er noget af det mest ensomme, jeg har prøvet. Folk forstår det ikke. Jeg har isoleret mig. Jeg har været så bange for ham. Det har været som en skygge over mit liv,« siger hun.
Berlingske har set dokumenterne, der viser, hvordan Frejamay er blevet overvåget både i virkeligheden og på de sociale medier.
