Udbredt homoseksualitet i dyreriget. Vores nærmeste racefæller, dværgchimpanserne, er bifile.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Sex med andre af samme køn er ikke kun relativt almindeligt blandt mennesker. Homofili er dokumenteret hos ikke færre end 1.500 dyrearter. Procenten af homofile dyr svinger mellem fem og 40 inden for de forskellige arter.

Altså overgår dyrene menneskeracen inden for denne aktive form for samvær - og samliv. Hos de tobenene menes det højest at være ti pct.

Et eksempel på et dyr, hvor homoseksualiteten er meget udbredt, er hættemåger, hvor 20 pct. af racen dyrker deres eget køn, skriver norske Nettavisen.

Sexlystne chimpanser
Dværgchimpansen er et af de dyr, der står menneskeracen nærmest genetisk med 99 pct. ensartet arvemasse. Og deres seksualitet er ekstrem.

Chimpansen dyrker sex i alle tænkelige varianter. Både med individer af eget køn, samt ældre og yngre individer i diverse varianter.

Forskning viser, at 100 pct. af individerne er bifile.

Spækhuggeren er en tandhval. De kaldes også »havets ulve«, da de jager i flok og spiser alt, hvad de kommer i nærheden af. F.eks. sæler.

Også hos spækhuggere er der dokumenteret livslange forhold mellem hanner. Dette involverer også sex mellem gode venner og kammerater.

De mange fakta om dyrenens sexliv udmønter sig nu en udstilling, der bliver vist i Oslo til efteråret.

Pointen med udstillingen er at sætte focus på noget, der har været kendt længe, men kun sjældent omtales. Nemlig hvor udbredt homoseksualiteten er indenfor dyreriget.

På udstillingen på Naturhistorisk Museum vil der blive vist fotografier, tekst og udstoppede dyr.

Nyheden om udstillingen har allerede fremkaldt protester inden for religiøse kredse.

En pastor ved en Oslo-kirke mener, at der bør være bedre ting at bruge skattebetalernes penge til end at arrangere en udstilling, der legitimere homoseksualitet i dyreverdenen.

bola.@bt.dk