Hun kan fælde Hillary

  • Hun kan fælde Hillary - 1

    Den 22-årige callgirl og sangerinde Ashley er centrum i sexskandalen, hvor New Yorks guvernør Eliot Spitzer allerede blev tvunget til at gå af med en forstenet kone ved sin side. Nu truer skandalen også Hillary Clinton. (Foto: AFP) Se stort billede

  • Hun kan fælde Hillary - 2

    (Foto: Scanpix) Se stort billede

Forrige knap 01|02 Næse knap

Den 22-årige callgirl Ashley har ikke kun sendt New Yorks guvernør til tælling - sagen kan også punktere Hillary Clintons præsidentdrøm.

Det var New Yorks guvernør Eliot Spitzer, der betalte den 22-årige prostituerede Ashley Youmans over 20.000 kr. pr. 'behandling'. Men det er Hillary Clinton, der risikerer at tabe mest på grund af sexbesøgene.

Skandalen, der har tvunget Spitzer til tidlig pension, kan også fælde Hillary Clinton og hendes drømme om at blive USAs næste præsident.

For sagen minder amerikanerne lidt for meget om hele Monica Lewinsky-miseren. En sag som det ikke passer Hillary at skulle rippe op i, nu hvor hun har travlt med at finpudse sit image som hårdtslående og kontant præsident over for amerikanerne.

Eliot Spitzer er helhjertet Hillary-supporter. Hillary og Bill Clinton og hr og fru Spitzer har i årevis været fast inventar ved diverse fester og arrangementer i staten New York, hvor også Hillary er senator.

Alene denne forbindelse har, få dage efter afsløringen af Spitzer som escortkunde, været med til at skubbe endnu flere vælgere i retning af Hillarys konkurrent Barack Obama. I forvejen fører Obama kampen om jobbet i Det Hvide Hus, så Hillary har ikke råd til at miste stemmer på Spitzers konto.

Afsløret af voldsomt pengeforbrug
Præcis hvor mange gange Eliot Spitzer og excortpigen Ashley Youmans dyrkede betalt sex, vides endnu ikke. Men ifølge anklagemyndigheden i New York og FBI har Spitzer i løbet af de sidste ti år brugt over 80.000 dollar (400.000 kr. red.) på de prostituerede fra 'Emperors Club VIP'.

Det var FBIs telefonaflytning af et prostitutionsnetværk, der i sidste uge afslørede den utro guvernør, som en af kunderne hos 'Emperors Club VIP'.

Optrævlingen af netværket startede, da en bank rapporterede om store pengetransaktioner fra guvernørens konto til konsulentfirmaet QAT Consulting Group INC.

FBI blev sat på sagen, da man frygtede at Spitzer var indblandet i korruption eller afpresning. I stedet afslørede FBI prostitutionsringen.

Callgirl hitter på My Space
Inden for de seneste 48 timer er den 22-årige callgirl fra New Jersey blevet USAs nyeste og mest modvillige stjerne.

Over en million nysgerrige har allerede besøgt luderens My Space hjemmeside, hvor hun kalder sig 'Ashley Alexandra Dupré'.

Besøg Ashley på My Space

Ud over jobbet som luksus callgirl er Ashley også sangerinde med inspirationskilder som Madonna, Frank Sinatra og Patsy Cline.

Selv om det lige nu er overvældende, så kan skandalen blive et lille gennembrud for den håbefulde sangerinde.

Men for den hårdt pressede Hillary Clinton har sex-skandalen ingen lyse punkter.

Hele dagen i går havde Hillary travlt med at lægge afstand til Eliot Spitzer.

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: