Hizb ut-Tahrir kupper børnehave

Hizb ut-Tahrir kupper børnehave - 1

Forældrene har også krævet forbud mod, at drenge og piger skulle lege sammen, og forrige år beordrede rasende forældre deres børn til at klippe nissehuer i stykker, efter at børnene på en udflugt havde fået gratis nissehuer med hjem. Arkivfoto: Ditte Valente Se stort billede

Københavns Kommune har under dramatiske omstændigheder overtaget driften af en privat børnehave på Nørrebro i København og truer nu med at lukke den, erfarer Berlingske Tidende.

Det usædvanlige skridt kommer, efter at forældre og medlemmer af det omstridte islamistiske parti Hizb ut-Tahrir tidligere på året satte sig på magten i børnehaven Salam via forældrebestyrelsen og modsatte sig, at deres børn skulle opdrages efter demokratiske værdier.

Forældrene har også krævet forbud mod, at drenge og piger skulle lege sammen, og forrige år beordrede rasende forældre deres børn til at klippe nissehuer i stykker, efter at børnene på en udflugt havde fået gratis nissehuer med hjem.

Forældrene mente, at nissehuerne var et kristent symbol.I februar fik Hizb ut-Tahrirs magtovertagelse den daværende ledelse - to kvindelige danske pædagoger - til at forlade stedet, og børnehaven er nu uden leder på tredje måned.

I stedet drives børnehaven i dag reelt af seks rettroende muslimske pædagogmedhjælpere. Københavns Kommune, der har ført tilsyn med Salam, har nu overtaget driften, indtil kommunen finder en ny ledelse.

- Det er uomtvisteligt, at spændinger mellem, hvad man populært kan kalde rettroende eller fundamentalistiske muslimer og dansk demokratiopfattelse, har haft betydning i denne sag. Selvfølgelig har kommunen før oplevet spændinger i institutioner, også af religiøs karakter, men samlet set har situationen omkring Salam været usædvanlig tilspidset, siger Jan Dehn fra Børne- og Ungeforvaltningen i Københavns Kommune.

En af de fremtrædende forældre i Salams bestyrelse under konflikten, konvertitten Abdul Hamid Henrik Lund, bekræfter sin tilknytning til Hizb ut-Tahrir:

- Alle vi forældre er dem, som danskerne vil kalde fanatiske. Vi er muslimer, der forholder os, så vores børns hjerne bliver rigtig, og vi er sikre på, at de ikke render rundt på Blågårds Plads og opfører sig som aber. De børn laver ballade, fordi de hverken har fået dansk eller islamisk rodfæstelse. Vi lægger vægt på, at børn vokser op med værdier - de skal vide, hvad der er ’halal’ og ’haram’ (tilladt og forbudt).

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: