Hillary Clintons ven trak sig efter sex-skandale

Som ventet måtte New Yorks guvernør, 48-årige Eliot Spitzer, bide i det sure æble og forlade posten efter sex-afsløringen. Han meddelte sin afgang på et pressemøde sent onsdag eftermiddag.

Som Bt.dk. kunne fortælle i går, så havde republikanerne i staten New York givet den siddende guvernør 48 timer til selv at trække sig – ellers ville de politianmelde ham.

Årsagen til den bratte exit skyldtes, at Eliot Spitzer, god kollega og ven til præsidentkandidat Hillary Clinton, bogstavelig talt blev taget med bukserne nede, da politiet afslørede en større prostitutions-ring ved navn Emperor’s Club VIP.

Spitzer, der er demokrat, har ikke direkte indrømmet, at han har plejet omgang med prostituerede, som telefonaflytninger samt video-afsløringer foretaget af det amerikanske forbundspoliti ellers angiveligt viser.

New York Post afslørede forholdet forleden – og kunne tilmed oplyse, at guvernørens sex-regning over de seneste næsten 10 år lå på ca. 390.000 kroner.
Skjulte optagelser viste også, hvordan guvernøren forhandlede ”pris” med en prostitueret på Mayflower Hotel i Washington om aftenen på Valentinsdag.

Politiet har siden identificeret pigen på videoen, som en pæn lille brunette ved navn Kristen.

Videre undersøgelser har afsløret, at Eliot Spitzer efterfølgende betalte for værelse 871 på hotellet under navnet Georg Fox – som i øvrigt var ”lånt” af en ven og politisk støtte.

Spitzer blev valgt som New Yorks guvernør i januar sidste år. Han har siden 1987 været gift med juristen Silda Wall Spitzer. Parret har tre teenager-døtre.

Han afløses på posten af viceguvernør David Paterson.

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: