Fire turister overfaldet med kniv på Nørrebro. Blev muligvis forvekslet med bandemedlemmer.
En mand i tyverne blev stukket tre gange i maven med en kniv, da han sammen med tre venner blev overfaldet på Nørrebro i København.
- Han er blevet stukket en gang i højre side og to gange i venstre side, siger den centrale efterforskningsled ved Københavns Politi, Frank Blem-Nielsen til bt.dk.
Offeret har gennemgået operation på Rigshospitalet, men meldes nu uden for livsfare.
De fire turister fra forskellige steder i Danmark - tre mænd og en kvinde, alle i begyndelsen tyverne - besøgte København i forbindelse med en koncert. I deres søgen efter centrum forvildede de sig ud på Nørrebro. Da de passerede Folkets Park, blev bilen omringet af en gruppe mænd med anden etnisk baggrund end dansk.
- De bliver hevet ud af bilen af en større gruppe på 10-12 mænd. Den ene bliver stukket med en kniv i maven. De andre bliver udsat for knytnæveslag, men har ikke pådraget sig alvorlige skader, siger Frank Blem-Nielsen.
Folkets Park er hjemsted for Blågårdsbanden, der regner området for deres. I en længere periode lå banden i krig med Hells Angels, og ifølge den centrale vagtleder ved Københavns Politi, Mads Firlings, er det ikke unormalt, at personer bliver overfaldet, fordi de bliver forvekslet med personer fra bandemiljøet.
- Vi har set mange episoder, hvor personer bliver overfaldet på Nørrebro, fordi de bliver forvekslet med bandemedlemmer, siger Mads Firling.
Ifølge Frank Blem-Nielsen, der har talt med den ene af de forurettede, er der intet som tyder på, at de fire venner har banderelationer. Der er ingen anholdte i sagen.
- Vi arbejder intenst ud fra de spor vi har på at finde gerningsmændene, for det er en meget alvorlig sag, siger Frank Blem-Nielsen.
Under bandekrigen i 2009 blev 29 personer uskyldigt udsat for vold, fordi de var på det forkerte sted, på det forkerte tidspunkt. Et af de værste tilfælde var da en 30-årig færring 28. februar 2009 blev skudt i ryggen på Nørrebro, da han kørte søgende rundt på Nørrebro og ledte efter en adresse.
Hevet ud af bil og stukket med kniv

kilkaya stream group placeholder
'Ekstremt amatøragtigt'
Farce
i Norge
Farce
i Norge
Farce
i Norge

Weekendavisen
Ligner en
taber
Ligner en
taber
Ligner en
taber