En hemmelig forelskelse i Pernille Skipper, pinlige historier om opkast og en ustyrlig trang til at lyve. Politikerne lod vælgerne komme helt tæt på under Folkemødet på Bornholm, hvor de delte ud af røverhistorie

Politikere er også mennesker som kan komme ud i pinlige situationer. Under Folkemødet på Bornholm, blev der delt ud af røverhistorier, hemmeligheder, gode historier fra Christiansborg, fortalt af Karsten Lauritsen, Karsten Hønge, Henrik Dah, Pernille Vermund og Mette Reismann. Foto: Scanpix
Politikere er også mennesker som kan komme ud i pinlige situationer. Under Folkemødet på Bornholm, blev der delt ud af røverhistorier, hemmeligheder, gode historier fra Christiansborg, fortalt af Karsten Lauritsen, Karsten Hønge, Henrik Dah, Pernille Vermund og Mette Reismann. Foto: Scanpix
Vis mere

Havde godt øje til Pernille Skipper

Til et arrangement hvor skatteminister Karsten Lauritzen (V) og økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) udvekslede røverhistorier fra Borgen, overraskede Lauritzen publikum, da han skulle fortælle sin yndlingsanekdote om Simon Emil Ammitzbøll.

Skatteministeren fortalte, hvordan han for år tilbage havde haft et godt øje til politisk ordfører for Enhedslisten, Pernille Skipper.

»Hun så jo sød ud, og så var vi begge fra Nordjylland. Hun var godt nok fra Enhedslisten, men man skal jo være rummelig,« sagde Karsten Lauritzen med et skævt smil og høstede høje grin blandt publikum.

Karsten Lauritzen var dog nervøs for, at han ville få nej, hvis han inviterede Pernille Skipper ud, og han arrangerede derfor, at Simon Emil Ammitzbøll skulle være hans wingman.

Og det lykkedes ifølge de to ministre at få Pernille Skipper med dem ud at drikke nogle øl, og de havde det sjovt og blev gode venner, men nogen scoring blev det aldrig til, fortalte skatteministeren.

Karsten Hønge til en ny torsdagsklumme på debatsiderne i BT
Karsten Hønge til en ny torsdagsklumme på debatsiderne i BT
Vis mere

Skjulte bordplade-bommert

Beskæftigelses- og transportordfører for SF Karsten Hønge afslørede en hemmelighed fra sin fortid som tømrer for første gang til arrangementet ’Hvilke politikere er bedst til at vise deres uperfekte jeg.

Han fortalte om, hvordan han som tømrer havde været på en arbejdsplads, hvor han var med til at installere et meget dyrt køkken.

»Jeg står med en bordplade, og det korte af lange er, at jeg kommer til at skære vasken ud et forkert sted. Jeg tænkte ’for satan’, hvad gør vi?,« fortalte Karsten Hønge, der ikke så nogen anden udvej end at arrangere ’en ulykke’, så bordpladen faldt ned fra et sted, den ellers aldrig havde været i nærheden af.

»Det var ekstremt pinligt. Jeg kiggede rundt: ’Er der nogen, der har set noget’. Det er det første man gør. Det er ligesom i politik: Er der nogen, der har set, hvad jeg har gjort?,« berettede han til publikums store morskab.

Henrik Dahl, liberal Alliance.
Henrik Dahl, liberal Alliance.
Vis mere

»Jeg betaler, du taler«

Da Henrik Dahl fra Liberal Alliance skulle fortælle publikum om, hvornår han følte sig mest uperfekt, afslørede han, at han i virkeligheden har valgt det helt forkerte job som politiker, fordi han fra naturens hånd er meget genert.

»Det kan min kone bevidne. Når jeg kommer træt og uperfekt hjem efter en lang dag i Folketinget, så gider jeg ikke lave mad. Vi bestiller noget hos Just Eat. Jeg siger altid til min kone, at jeg gerne vil betale, hvis bare hun gider tale med manden, der kommer med maden,« fortalte Henrik Dahl, der også fortalte publikum, at han altid føler sig meget uperfekt, når der er andre mennesker til stede.

»Når jeg kender dem lidt bedre, så falder paraderne lidt. Men normalt er andre mennesker en kæmpe udfordring.«

ARKIVFOTO 2016 af formand for de de Nye Borgerlige Pernille Vermund- - Se RB 17/10 2016 12.31. Rød blok opnår den bedste meningsmåling siden folketingsvalget, mens Nye Borgerlige går tilbage. (Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix 2016)
ARKIVFOTO 2016 af formand for de de Nye Borgerlige Pernille Vermund- - Se RB 17/10 2016 12.31. Rød blok opnår den bedste meningsmåling siden folketingsvalget, mens Nye Borgerlige går tilbage. (Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix 2016)
Vis mere

Kastede op i kærestens trøje

Formand for Nye Borgerlige var meget ærlig, da hun skulle fortælle om den største løgn, hun fortæller om sig selv. Den blonde politiker indrømmede, at hun har en tendens til at bilde sig selv ind, at hun ikke bliver påvirket af at drikke meget alkohol.

»Jeg kan drikke øl, gin og tonic. Jeg kan drikke til den lyse morgen. Jeg får aldrig tømmermænd, forestiller jeg mig om aftenen. Når jeg så vågner, så har jeg det simpelthen så miserabelt,« fortalte Pernille Vermund åbenhjertigt, inden hun delte et eksempel på hendes selvbedrag, når det kommer til alkohol, som publikum sent skulle glemme.

»På det allerværste tidspunkt har det resulteret i, at jeg har siddet til en Miserable-koncert på Østre Gasværk og kastet op i en kærestes trøje, fordi jeg havde det så dårligt.

Det var en striktrøje. Han var enormt sød, og han kunne se, jeg blev dårlig. Så tog han sin trøje af og sad i en lillebitte t-shirt. Hans mor og far sad der også. Han lagde trøjen ind foran mig, og så kastet jeg op i den og foldede den sammen. Jeg håbede sådan, at jeg ikke skulle kaste op igen, så han også skulle smide t-shirten,« beskrev Pernille Vermund malerisk.

PortrÔøΩt af integrationsordfÔøΩrer for Socialdemokraterne, Mette Reismann.
PortrÔøΩt af integrationsordfÔøΩrer for Socialdemokraterne, Mette Reismann.
Vis mere

Bliver til lystløgner i selskab med spændende mænd

På spørgsmålet om den største løgn, hun fortæller om sig selv, svarede medlem af Folketinget for Socialdemokratiet, Mette Reismann, at løgn for hende mere var en adfærdsrelateret ting, som hun har praktiseret i mange år.

»Når jeg er til middag et sted, og sidder ved siden af en bordherre, der har en spændende hobby eller laver nogle interessante ting, så digter jeg bare, at det har jeg også. Jeg ved ikke, hvorfra det kommer, for jeg synes jo egentligt, at jeg er meget spændende i mig selv,« grinede hun og kom med eksempler på sine digterier.

»For eksempel har jeg bildt en fyr ind, at jeg har kørt hundeslæde over Grønland. Det kommer bare. En anden ting er en genganger. Jeg bilder folk ind, at jeg kan synge. Og det gik galt en gang. Det er nu 25 år siden. Jeg havde bildt ham ind, at jeg havde sunget i et band. Det havde jeg gjort i USA, men det fik et ekstra svung. Så inviterede han mig hjem, og han havde linet op med drinks og tapas eller chips, som det hed dengang i 80’erne. Han havde så fundet en mikrofon og en spolebåndoptager frem, og så siger han, nu synes jeg vi skal indspille en lille smagsfætter. Der døde jeg bare.«