En helikopter lander hver morgen på parkeringspladsen i Allerød og letter igen ved fyraftenstid.

En spritny helikopter står i disse dage i dagtimerne parkeret på parkeringspladsen ved Solvang i industrikvarteret i Allerød, skriver Frederiksborg Amts Avis fredag.

Ifølge vidner er helikopteren hver morgen i denne uge landet på p-pladsen. Ved fyraftenstid er den igen lettet og har forladt p-pladsen.

Ingen ved, hvem der har været pilot på den blankpolerede helikopter af mærket Robinson.

Det er ifølge bestemmelserne for civil luftfart ikke helt lovligt at parkere sin helikopter på offentlige parkeringspladser. Især ikke, når helikopteren er parkeret ganske få meter fra s-togsbanen og ganske

kort fra flere beboelsesejendomme og en børnehave.

Ejeren af helikopteren er finansieringsselskabet GE Capital, men selve brugeren, og dermed den ansvarlige for fartøjet, er ukendt.