Helikopteren var på vej fra byen St. John's til olieplatformen Hibernia med mandskab, da den den fik problemer. Klokken 9:18 modtog trafikkontrollen i Gander lufthavn den første nødmelding.
Et fly fra selskabet Provincial Airlines var i nærheden, og observerede kort efter to personer og en redningsflåde, men var ingen spor efter helikopteren.
Et Hercules-fly og fire redningshelikoptere af typen Cormorant blev sendt til nedstyrtningsstedet, mens et forsyningsskib og skibet Cape Roger fra den canadiske kystvagt ilede til undsætning.
Ved middagstid lokal tid var en person blevet fløjet i land og ankomet til hospitalet i St. John's.
Der er hård vind på op mod 37 sekundmeter i området og to-tre meter høje bølger, oplyser Jeri Grychowski fra søredningscenteret i Halifax til nyhedsbureauet AP.
Helikopteren, der styrtede i vandet, er en S-92 Sikorsky og tilhører firmaet Cougar Helicopters i St. John's. Den styrtede i havet 87 km sydøst for byen.
Manskab til olieplatformen Hibernia, der er en af verdens største, flyves fra St. John's lufthavn ud til deres tre-ugers skift. De bærer alle overlevelsesdragter på turen og trænes jævnligt i at redde sig ud af en synkende helikopter.




















