Nykredit-topchefen Michael Rasmussen har oplevet at blive landets mest udskældte topchef. Det har gjort ham ydmyg, og han har forståelse for kundernes frustrationer. Der er reelt bare ikke andre muligheder, som han ser det.
Han synes selv, at lanceringen var gået godt. Men så pludselig brød helvede løs, og Nykredit-topchef Michael Rasmussen befandt sig i en storm af kritik. En decideret shitstorm brød ud på de sociale medier og gjorde ham til landets mest udskældte mand. Kunderne i det søvnige 165 år gamle realkreditselskab vågnede op til dåd.
Den 4. februar annoncerede Nykredit-topchef Michael Rasmussen, at den danske realkreditkoncern – Danmarks største boligudlåner – skulle børsnoteres. Børsnoteringen er en nødvendighed, da Nykredit står ved en skillevej og har brug for den kapital, som børsmarkedet kan fremskaffe, lod Michael Rasmussen forstå ved lanceringen.
Nye aktionærer skulle ind og dele ejerskabet med de 300.000 medlemmer af Foreningen Nykredit. Men ikke nok med det, priserne – bidragssatserne – blev sat kraftigt i vejret for de mange kunder, der har boliglån i det Nykredit-ejede Totalkredit. Disse boliglån udbydes gennem 60 banker landet over.
Michael Rasmussen og hans bestyrelse havde ikke bare tirret kunderne, men også rørt ved selve DNAet i Nykredit. Men hvis han havde opfattelsen af, at planen i første omgang blev vel modtaget, så ændrede det sig dramatisk 14 dage senere, da Nykredit og Totalkredit sendte breve om varslede prisstigninger til titusindvis af kunder.
Nu var det ikke blot overskrifter i medierne, men konkrete prisstigninger med direkte indflydelse på boligejernes pengepung. Prisstigninger på mange tusinde kroner i ekstraregning for den enkelte boligejer, som samtidig betød, at det medlemsejede Nykredit nu pludselig blev dyrere end konkurrenterne.
»Det, der overraskede mig mest, var, hvor vel modtaget vores plan var i første omgang. Vi valgte at fortælle en kompliceret historie om, at vi manglede kapital og ikke så anden udvej end at søge en børsnotering,« siger Michael Rasmussen her en måned efter stormen brød løs. Fattet, men ikke rystet, og med en tyrkertro på, at Nykredit gør det rigtige.
Mener du, at jeres plan blev vel modtaget?
»Jeg tror, at du skal dele det op. I første omgang var der ingen eller få reaktioner. Men så går varslingsbrevene ud om bidragsforhøjelser, og så går det stærkt. Vi vidste godt, at der ville komme fokus på prisjusteringer. Jeg er meget ydmyg og har forståelse for kundernes reaktion. Men det var en nødvendig beslutning. Alternativet var værre.«
Hvordan har stormen påvirket dig?
»Jeg har været påvirket af kundernes reaktion, selvfølgelig har jeg det. Jeg er en kundemand, men jeg er også ansat til at træffe beslutninger. Samtidig må jeg også sige, at det har påvirket mig positivt at opleve medarbejdernes reaktion. Virksomheden er rykket tættere sammen.«
Så det kunne ikke gøres anderledes?
»Det var en nødvendig beslutning, og jeg ville gøre det igen. Men jeg ville have ønsket, at vi kunne have gjort det lidt bedre med at forklare, hvorfor det her var nødvendigt. Det er ingen hemmelighed, at vi gerne ville have haft mere tid til at forberede planerne, men rygterne begyndte at svirre i det finansielle miljø i London og blandt danske journalister. Derfor så vi ingen anden udvej end at offentliggøre planerne 4. februar.«
Nykredit har siden annonceringen af børsnoteringen gjort et stort nummer ud af at forklare, at der i deres optik ikke er noget reelt alternativ til prisforhøjelser og børsnotering. Det skyldes forventede skrappere kapitalkrav til pengeinstitutter i Nykredits størrelse, de såkaldte »Systemisk vigtige finansielle institutter« – SIFI-bankerne. Altså en finanskoncern, som er så stor og vigtig for samfundsøkonomien, at den ikke må gå ned.
Derfor skal disse banker være ekstraordinært godt polstrede allerede nu og endnu bedre fremover. Andre danske SIFI-banker er blandt andet Danske Bank og Nordea, der er »to big to fail«. Det er især de fremtidige skrappere krav fra den såkaldte Baselkomite til, hvor meget kapital Nykredit skal have i reserve, der ifølge Nykredit har nødvendiggjort beslutningen. Baselkomiteen har hjemme i byen af samme navn og er en privat organisation, der sætter de standarder, som alle internationale pengeinstitutter følger.
Kritikere har dog hæftet sig ved, at hverken Baselkomiteen eller det europæiske finanstilsyn EBA endnu konkret har meldt ud, hvad disse krav bliver, og derfor burde Nykredit afvente frem for at skyde i blinde, har kritikken lydt.
»Det var børsnotering eller en nedskalering af hele Nykredit. Vi skal have mere kapital eller færre aktiver, altså sige nej til boliglånskunderne. Hvis vi skulle nedskalere, ville det være meget store beløb. Med de beregninger, vi har nu, kunne det resultere i, at vi måtte sige nej til boliglån for helt op til 250 mia. kr. Nu har vi lagt det åbent frem i bestyrelsen, og her har der været fuld enighed om, at vi skal bevare et Nykredit i fremgang og dermed bevare vores udlånskapacitet til glæde for vores kunder,« siger Michael Rasmussen.
I denne uge er der skabt usikkerhed om, hvorvidt disse Baselkrav bliver så skrappe, som Nykredit siger. En medarbejder fra komiteen har således til Jyllands-Posten ladet forstå, at kravene måske slet ikke så stramme som frygtet i Danmark. Hertil siger Michael Rasmussen:
»Så sent som i december offentliggjorde Baselkomiteen et 68 sider langt konkret udspil, der tegner linjerne til nye vidtrækkende krav. Krav som selv i minimumsversioner udfordrer Nykredit. Dette udspil har komiteen selv bedt os forholde os til ved at sende det i høring. Det er normal praksis i EU, at standarder fra Basel bliver en del af EU-reglerne på området.«
Har der været andre muligheder end en børsnotering på bordet?
»Vi måtte konstatere, at vi stod ved en historisk skillevej. Jeg har arbejdet i næsten to år på at finde ud af, hvad en kapitalløsning kræver. Den regulering, som vi står overfor, kræver ikke kun mere kapital. Det handler også om kvaliteten af den kapital, vi henter ind; det skal være egenkapital for at tælle fuldt med. Jeg hører ingen eksperter sige, at det ikke er et fair billede, som vi har tegnet af vores situation.
Vi har talt med investorer om andre muligheder for, at de vil skyde penge i Nykredit. Blandt andet om stemmeløse aktier. Men institutionelle investorer vil kræve et særligt stort afkast, hvis de skal købe aktier uden stemmeret. Samtidig har vi kigget på muligheden for at hente pengene uden at blive noteret. Lidt ligesom Dong Energy. Jeg mener, at vi har været alle muligheder igennem. En børsnotering var ikke et mål i sig selv for mig og bestyrelsen. Men der er simpelthen ikke andre muligheder, hvis vi fremover skal have den fleksibilitet, der er nødvendig.«
Hvorfor ikke vente til, at der er mere klarhed om kapitalkravene?
»Nej. Vi kunne ikke vente. Vi er den eneste SIFI-bank, som ikke har adgang til kapital. Vi har en større bremselængde end andre. Vi har flere boliglån, altså realkreditlån, på balancen end andre, og vi er et af de SIFI-institut i Europa med flest boliglån overhovedet. Derfor er dette skridt nødvendigt nu, og det selv om de kommende krav skulle blive i den absolut bløde ende.«
I løbet af februar rejste der sig en regulær proteststorm mod Nykredit. En protestgruppe på Facebook har mere end 40.000 medlemmer, og kritikken er væltet ned over Nykredit og Michael Rasmussen, mens vrede kunder har truet med at flytte deres boliglån. Indtil videre har den voldsomme proteststorm ikke resulteret i kundeflugt fra Nykredit, hvilket hænger sammen med, at det kan være særdeles dyrt at flytte sine boliglån. Nykredit har dog måtte se sit image dykke gevaldigt.
Et af de centrale punkter i Nykredits strategi mod børsnoteringen er de såkaldte »Kundekroner«. I forbindelse med børsnoteringen skal kunderne og ejerne i Foreningen Nykredit acceptere en mindre ejerandel og samtidig acceptere prisstigninger. Til gengæld vil de på et senere tidspunkt få pengene tilbage fra Nykredit i form af »Kundekroner«, har løftet lydt fra Nykredit-toppen. Det vil ske gennem det udbytte, som Nykredit ventes at udbetale til Foreningen Nykredit. Denne medlemsforening har økonomiprofessor fra Aarhus Universitet Nina Smith for bordenden, og det er besluttet, at Foreningen Nykredit også fremover skal have aktiemajoriteten i Nykredit. Foreløbig har Totalkredit fået 600 mio. kr. at gøre godt med. Disse penge deles ude til kunderne, således at rabatten bliver på 1.000 kr. for hver lånt million – et plaster på de økonomiske sår. Disse rabatter kommer dog først ud til Totalkreditkunderne i 2017.
Nykredit har selv sagt, at de forventer, at modellen bliver skattefri, men i denne uge udskød Skatterådet en planlagt afgørelse om modellen. Dermed er der stadig uvished om, hvorvidt kunderne skal betale skat af »Kundekronerne«.
Hvad betyder Skatterådets udskydelse for modellen?
»Vi havde ønsket og håbet, at vi havde fået en afgørelse nu. Det er ærgerligt, men ikke mere end at vi kører med modellen.«
Uanset svaret fra Skatterådet?
»Vi har en model, som vi kører ud, uanset svaret fra Skatterådet.«
Michael Rasmussen svarer kontant og uden tøven på spørgsmålene om stormvejret om Nykredit og bruger ofte ordet »nødvendig« om beslutningerne i Nykredit. Han blev i 2013 hentet til realkreditkæmpen, som kæmpede med en gammel forretningsmodel, et fejlslagent køb af Forstædernes Bank, som har kostet Nykredit et tab på otte-ti mia. kr. og i øvrigt efterveer af finanskrisen. Det har kostet på indtjeningskraften i Nykredit.
Michael Rasmussen var inden da 27 år i Nordea, hvor han hastigt steg i graderne til en meget magtfuld position lige under daværende topchef Christian Clausen. Og Michael Rasmussen var da også blandt de varmeste bud til at overtage posten efter Christian Clausen som øverste chef i Nordens største bankkoncern. Men inden det kom til den afgørelse, valgte Michael Rasmussen en anden karrierevej.
I Nykredit kunne Michael Rasmussen være nummer ét, og fra start stod det klart, at der var kommet en ny og kontant topchef til. En af hans første gerninger var at sløjfe den meget traditionsrige Langeliniemiddag for politikere, erhvervskunder, advokater, mæglere, journalister og andre fra Nykreditnetværket. Symbolikken var ikke til at tage fejl af: Tiden var ikke længere til ekstravagance og høje omkostninger. Siden fulgte en ny strategi, flere fyringsrunder, og senest er det velkendte hovedsæde i Københavns Havn blevet sat til salg.
Vidste du, da du sagde ja til jobbet, at Nykredit skulle restruktureres og have kapitaladgang?
»Vi talte selvfølgelig om det. Men der er sket meget på de her to-tre år. Det første, jeg gjorde, var at gennem- analysere virksomheden og få lagt en ny fremtidssikret strategi. Det stod mig hurtigt klart, at der var brug for en klar effektivisering af virksomheden. Det var vel også det, som jeg var ansat til. Men allerede dengang var det naturligvis med i overvejelserne, hvad vi skulle gøre for at skaffe mere kapital.«
Var det en opgave fra start, at du skulle gøre op med strukturen og den mere end 150 år gamle foreningsmodel i Nykredit?
»Nej. Det vil jeg ikke sige. Vi havde en fælles opgave med at effektivisere og modernisere denne virksomhed. Det var nødvendigt.«
Hvad var det for en virksomhed, som du trådte ind i dengang?
»Det var en god virksomhed med dygtige medarbejdere. Men også en virksomhed, som kunne få en større grad af fokus på kunderne, og som skulle genetablere et godt forhold til de pengeinstitutter, som vi samarbejder med i Totalkredit. Så var det også en virksomhed, som skulle være mere effektiv, og det synes jeg, er lykkedes ret godt – vi har sparer en mia. kroner fra 2013 til 2015. Derudover stod det hurtigt klart, at der ville være udfordringer på sigt med at skaffe kapital nok. Vi har fået en ny direktion, en ny struktur, et bedre greb om omkostningerne, og vi har fjernet et ledelseslag.«
Er du færdig med det?
»Det er en løbende proces. Vi har lagt planer frem, hvor vi sænker omkostningerne, og hvor vi har betydelige digitale investeringer. Men vi kommer til at blive færre ansatte i Nykredit.«
Hvornår og hvordan kom ideen helt konkret med børsnotering?
»Det skete i forbindelse med lanceringen af vores nye strategi. Da vi fik fastlagt strategien, var det tydeligt, at kapitalen ville blive en udfordring.«
Vil der komme bonusordninger til direktionen i forbindelse med eller efter en børsnotering?
»Det må I spørge formanden om. Men jeg har intet hørt om det, og jeg har ingen forventninger om, at min lønpakke ændrer sig.«
I kølvandet på balladen om Nykredits børsplaner og bidragsforhøjelser har en række banker lanceret nye lånetilbud til de vrede kunder i Nykredit. Heriblandt også mange af bankerne i Totalkreditsamarbejdet. Disse boliglån i bankerne er ikke nødvendigvis billigere end i Nykredit, hverken nu eller i fremtiden. Banklån ændrer sig nemlig ved renteændringer, mens boligkunder i realkreditten kan få fastforrentede lån 30 år frem i tiden.
Hvor tæt har Totalkreditpartnere været involveret i processen?
»Vi drøftet bidragsjusteringer i bestyrelsen, og der har været enighed om strategien hele vejen rundt i Totalkreditbestyrelsen.«
Nogle af bankerne i jeres samarbejde føler, at de blev orienteret meget lidt og meget sent. Hvad siger du til det?
»Altså det her er jo også børsfølsomt stof. Men jeg kan sige, at de officielle organer er blevet orienteret, og de beslutningsgange, som vi har, er blevet overholdt.«
Hvor sikker er du på, at Totalkreditsamarbejdet er det samme om et år?
»Jeg kan ikke give nogen garantier, men vi har et godt samarbejde og stigende tilfredshed blandt vores partnere.«
Tror du, at nogen af bankerne vil forsvinde ud af samarbejdet?
»Jeg vil arbejde hver eneste dag for, at det ikke sker. Men jeg ved det ikke. Jeg kan ikke garantere noget som helst. Jeg føler mig dog overbevist om, at de pengeinstitutter, som vi har i samarbejdet i dag, har vi også om et år.«
Forventer du, at andre realkreditinstitutter også vil hæve bidragssatserne?
»Det må I tale med dem om. Men jeg har noteret mig, at ingen har sagt, at de ikke vil gøre det,« lyder det lidt kryptiske svar fra Michael Rasmussen, der dermed indirekte udtrykker en forventning om, at priserne også kommer til at stige hos konkurrenterne.
Mens Nykredit kæmper med at komme ud af kundestormen, fortsætter processen mod en børsnotering. I den forgangne uge blev der valgt et nyt repræsentantskab i Foreningen Nykredit, der skal sælge aktier. Nykredit har selv meldt ud, at børsnoteringen vil ske inden for 12-24 måneder.
