Mennesker og papegøjer deler en helt grundlæggende egenskab, som gør os mere sociale og giver os lyst til at lege. Det fortæller østrigske forskere i et nyt studie.

Hænger papegøjen på din skulder lidt med næbbet, så viser ny forskning, at du med lidt latter og godt humør sagtens kan give den luft under vingerne igen.

Et studie af den newzealandske papegøjefugl keaen afslører nemlig, at papegøjer finder latter smittende, og at de reagerer på, hvad man kan kalde, følelsesmæssig smittende adfærd. Det skriver University of Vienna i en pressemeddelelse ifølge Videnskab.dk.

Et forskerhold afspillede optagelser af kvidren og andre lyde fra keapapegøjer for en flok af vilde keaer på en bjergside i det sydlige New Zealand.

Læs mere på Videnskab.dk: Papegøjer kan tænke som tre-årige børn

»Da keaerne hørte optagelserne, begyndte mange af fuglene spontant at lege,« fortæller den ledende forsker bag studiet, ph.d. i økologi og kommunikation Raoul Schwing fra University of Vienna, i pressemeddelelsen.

Da papegøjerne hørte optagelserne, begav de sig også ud i et slags luftakrobatisk legecirkus og lavede akrobatiske loops, gav high-fives i luften og kastede ting til hinanden.

Da optagelserne sluttede, sluttede festen også for papegøjerne.

Læs mere på Videnskab.dk: Er det skadeligt at knække fingre?

Det har længe været alment kendt, at papegøjen er en legesyg og intelligent fugl.

Det nye i forskningen er, at papegøjerne tilsyneladende reagerer på kvidren og finder den spontant smittende på samme måde, som når vi mennesker reagerer på hinandens latter.

»De eneste dyr, der indtil videre har vist samme smittende adfærd, har været chimpanser og rotter, som begge er relativt tæt på os evolutionært set,« fortæller Raoul Schwing i pressemeddelelsen.

»Vores studie udjævner opfattelsen af den kæmpe kløft mellem mennesker og andre dyr og viser, at fugle, som vi er meget fjernt beslægtede med, også finder følelser afsmittende.«

Andre artikler på Videnskab.dk

I Bermuda-trekanten opstår vilde uvejr ud af ingenting

Kan man blive syg af at gå udenfor med vådt hår?

Mystiske signaler fra gådefuld stjerne starter rumvæsen-rygter