Hver femte dansker har kroniske smerter - mange lider unødvendigt, for du kan selv gøre meget for at blive smertefri

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Mange danskere døjer hyppigt med dunkende hovedpine, skærende smerter i knæet eller en stikkende fornemmelse i ryggen. Men du kan selv gøre meget for, at din hverdag bliver mere smertefri.

Mange lider af unødvendige smerter, for med få øvelser og gode forbyggende råd er det muligt at dulme eller helt slippe fri af pinen.

- Det er muligt at få en mere smertefri hverdag. Mod f.eks. rygsmerter er det alfa og omega, at ryggen holdes i gang med forskellige øvelser, siger lederen af Allévia, Tværfagligt Smertecenter Vejlefjord, Lotte Vagn-Hansen.

Ifølge eksperterne er en sund livsstil og motion vigtigt for at forebygge og slippe af med smerterne. Og passer man ikke på sin krop, råber kroppen på hjælp i form af smerter.

Et liv med kroniske smerter, både små og store, kan være dybt invaliderende. I dag er smerte er ikke længere bare et udtryk for, hvor ondt det gør.

- Følelserne spiller en vigtig rolle i forhold til, hvordan man oplever en smertetilstand, forklarer professor, dr. med. Troels Staehelin Jensen, der leder forskningsenheden ved Dansk Smerteforskningscenter.

Farvel til selvværdet
Omkring en million danskere lider af kroniske smerter, og for mange er smerterne meget forringende for livskvaliteten. Det kan være svært at acceptere, at man må droppe forældremødet eller ikke kan spille fodbold med børnene pga. smerterne.

Mange må også melde sig syge fra arbejdet, og mister man jobbet, kan selvværdet også ryge. Det kan ødelægge ens liv, og smerterne rammer altid hele familien, fortæller Lotte Vagn-Hansen.

Men ikke alle smerter kan behandles med medicin eller øvelser. Nogle kroniske smerter skal man bare lære at acceptere. Her skal man ifølge Lotte Vagn-Hansen lære, at man selv styrer smerten og ikke omvendt. Sådan at man kan slappe så meget af, at man kan fungere, selv om smerten er der.

Begge smerteeksperter mener, at samfundet skal gøre mere for de mange hundredtusinder af patienter, der må leve med smerterne.

- Mange patienter får ikke at vide, hvordan de skal leve med deres smerter. Derfor går utrolig mange smertepatienter rundt med selvmordstanker, siger Lotte Vagn-Hansen.

Klik her for at få gode råd om rygsmerter Klik her for at få gode råd om ledsmerter Klik her for at få gode råd om hovedpine