Kvinderne:
- Mærk efter, hvad du har lyst til, inden du går til julefrokost. Om du kun har lyst til at flirte, kysse eller have sex med nogen.
- Hav søstersolidaritet. Hvis du kan se, at en veninde er meget beruset, så tag dig af hende.
- Hvis du ser en meget fuld medsøster på gaden, så spørg om hun har brug for hjælp til at komme hjælp.
- Gå med hinanden på toilettet på et diskotek. Voldtægtscentrene hører historier om voldtægter, der sker her.
- Er en mand grænseoverskridende, tager på dig eller kommer med dumme bemærkninger, så undgå ham. Grænseoverskridende adfærd kan udvikle sig.
- Hvis du har en utryg fornemmelse, så søg hen hvor der er mange folk.
- Hvis nogen bliver ved med at genere dig, så bed om hjælp.
- Fortæl, hvad du har lyst til, inden du går hjem med en.
- Sig nej så hurtigt som muligt, hvis du kan mærke, at du ikke har lyst til at gå længere
Se de gode råd til mændene nedenfor:
Mændene:
- Hav en fornemmelse af, at det at flirte ikke er det samme, som at man gerne vil have sex. Ligegyldigt hvilket tøj hun har på, eller hvordan hun flirter.
- Har en af dine venner en grænseoverskridende adfærd, er blevet for fuld og opfører sig træls over for kvinder, så sig til ham, at du ikke bryder dig om det og spørg, om du skal finde en taxa til ham. Så kan mændene hjælpe hinanden til ikke at komme ud i situationer, der ikke er rare for nogen.
- Selvom det ikke er så romantisk, så spørg hende, inden i går hjem, hvad hun egentlig har lyst til.
- Accepterer at hun siger nej.
- Hvis du kommer hjem med en, der er rigtig fuld, så vent evt. med at have sex til om morgenen, for det er ikke sikkert, at det er fedt for hende. Og man kan blive dømt for det, hvis hun ikke er tilstrækkelig bevidst.






















