En canadisk genbrugsfabrik gjorde et heldigt fund, da fabrikken skilte et gammelt analogt TV ad. Der var nemlig gemt noget meget mere værdifuldt end elektronik inde i den gamle fjernsynskasse.

Fjernsynet var en model fra 1980'erne, og i den brede kasse lå der gemt en opsparing på mere end 100.000 dollars, svarende til omkring 700.000 kroner, skriver mediet National Post.

Manden, der ejede det gamle fjernsyn, havde glemt, at han havde gemt hele sin opsparing inde i det gamle tv. Opsparingen var samlet i 50 dollars sedler, så den både fyldte og vejede en del, da genbrugsfabrikken fandt den.

Det er over et år siden, at ejeren indleverede fjernsynet med opsparingen til skrotfabrikken Global Electric Electronic Processing beliggende i Ontario. Men selv et år efter, han havde indleveret det, havde han ikke opdaget, at de mange penge var væk, og det var kun ved et tilfælde, at opsparingen fandt tilbage til ham.

Butikken rapporterede til politiet, hvilket fund de havde gjort, og satte dem på en stor prøve med opsporingsarbejdet. De måtte nemlig gå helt tilbage i gamle bankoplysninger fra den butik, der havde solgt TV'et i 1985.

Det ledte dem på sporet af den 68-arige mand, der ikke engang havde pengene som første indskydelse, da politiet kom på besøg. Han troede stadig han havde kontanterne derhjemme, han havde simpelthen glemt at det var i netop TV'et de lå.

De mange kontanter var en arv fra hans forældre, og i stedet for at gemme dem under hovdepuden, havde han lagt dem i TV'et.