Mange mener at en forbandelse knytter sig til datoen 9/9-09

Mange mennesker verden over vågner i dag i sikker forvisning om, at denne dag bliver deres sidste.

De har vidst det længe og forberedt sig på det.

De er sikre på, at en gigantisk katastrofe vil indtræffe i dag. At jorden vil gå under og menneskeheden blive udslettet.

Tegnet findes i kalenderen, og det er derfor, de har kunnet forberede sig i årevis. På denne dato. 9/9-09.

Den niende dag i den niende måned i det niende år er af mange dommedagsprofeter udnævnt til at være dagen, hvor jorden går under. De seneste uger har chatrum på nettet været fyldt med advarsler og numerologiske trusler, dommedagskulte og trusler fra det ydre rum. Altsammen koncentreret om tallene 9/9-09.

Nogle mener at dødelig svineinfluenza vil gå amok og udslette jordens befolkning. Andre mener at verden vil blive suget ind i et sort hul skabt af partikeltunnelen i det fælleseuropæiske fysiklaboratorium Cern i Schweitz.

På hjemmesiden alien-earth.org blandes forudsigelser fra Nostredamus, Johannes' Åbenbaring og profetier fra Mayafolket, som alle knytter dystre spådomme til tallet 999. De tre 9-taller er også 666 på hovedet, og det tal er allerede kendt som djævlens tal.

På revelation13.net bekymrer numerologer sig for svineinfluenza: "Verdens befolkning runder 6,8 mia. i novmeber 2009, og kapitel 6:8 i Johannes Åbenbaring handler om den fjerde rytter, Døden. Betyder det at svineinfluenza H1N1 vil mutere og blive til en verdensomspændende pest," lyder et indlæg.

Dommedagsprofeter har imidlertid haft svære tider i det nye årtsusindde, der vrimler med skæbnetal. Først troede mange at en katastrofe ville indtræffe ved nytår 1999 fordi alverdens computere ville går i sort. Intet skete, og den uhgyggelige dato 6/6-06 viste sig også at være en ganske almindelig kedelig tirsdag. Og læser du netop nu dette på bt.dk, tyder alt også på, at dagen foreløbig er forløbet uden de helt store katstrofer.

Videnskabsmænd afviser numerologi og troen på at bestemte datoer er magiske som det rene sludder.

Professor Chris French fra University of London and redaktør af The Skeptic Magazine, siger::

- Numerologi giver ingen mening overhovedet. Bortset fra at det kan påvirke folks opførsel, hvis de tror på det. Hvis en overtroisk person er bange for  at køre bil fredag den 13., er sandsynligheden for, at han kører galt, større. Mennesker er meget opfindsomme med hensyn til at se mønstre i tilfældigheder. Men der er en stor risiko for at vi ser ting, der slet ikke er der, siger Chris French.