- Jeg forsøgte at gøre livet i kælderen så behageligt som muligt for ’min anden familie’, og i løbet af årene at skabe et partnerskab mellem min datter og mig selv, fortæller han, og fortsætter:
- Jeg elskede dem på min måde.
Da han så datterens stirrende blik i retssalen, blev han dog fyldt med skam.
- Efter at have oplevet dette, ønskede jeg kun den strengeste straf, siger den vel nok pt. mest berømte østriger.
I Interviewet hævder Fritzl desuden, at han ikke vil begå selvmord. Han vil hjælpe sine ofre videre ved at skrive en bog, der dog ikke skal offentliggøres, men er kun til Elisabeth Fritzl. I bogen vil han forklare, hvorfor han opførte sig, som han gjorde.
Fritzl regner dog ikke med tilgivelse.
- Jeg fortjener ingen sympati, siger han således, og slutter:
- Jeg håber virkelig at mine ofre kan glemme mig, og glemme det de oplevede i kælderen.
