Frimurere fuppet af falsk logebroder

Frimurere fuppet af falsk logebroder - 1

Under dæknavnet William Green besnærede en nordmand frimurerne, da han i slutningen af 1980'erne gjorde sin entre i en københavnsk loge. Se stort billede

Det er lykkedes en nordmand at fuppe sig til tops i den hemmelighedsfulde danske frimurerloge, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten søndag.

Under dæknavnet William Green besnærede han frimurerne, da han i slutningen af 1980'erne gjorde sin entre i en københavnsk loge. Med sin velsmurte tunge og utrolige fortid blev den gråhårede nordmand et indflydelsesrigt medlem af logens inderste cirkler.

Han fortalte, at han var englænder og Grand Officer i verdens mest anerkendte frimurerloge, United Grand Lodge of England. William Green fik held til at ændre frimurernes årelange traditioner og blev tildelt den fornemme grad af Eks. Laugsmester.

Men mere end 15 år efter William Greens entre begyndte en logebroder at bore i William Greens ellers så velrenommerede fortid. Logebroderen fandt, at William Green havde prydet sig med falske ordener, forfalsket dokumenter og formentligt taget navnet William Green fra en afdød engelsk logebroder. I dag er han udstødt, men ingen ved, hvem William Green i virkeligheden er, eller hvor han befinder sig.

Flere logebrødre er overbeviste om, at han er tidligere MI5- agent med tætte forbindelser til den daværende britiske premierminister Margaret Thatcher.

Håndteringen af sagen om William Green har kastet frimurerne ud i en bitter intern strid, som kan sprænge loger over hele landet. Formentlig fører den også til en retssag mod frimurernes mest magtfulde mand, stormester Hans Martin Jepsen.

Striden stod i 2006 mellem lederne af de to store frimurerloger herhjemme - Den Danske Frimurerorden og Det Danske Frimurerlaug - som tilsammen repræsenterer 9.482 danske frimurere.

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: